Principe di Carignano (1863)
Panserskibet Principe di Carignano lagde navn til den anden serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Skibet blev bestilt allerede i januar 1861 som søsterskib til kongeriget Sardiniens fregat Principe Umberto. Mens det var under bygning, blev designet ændret, så det i stedet blev søsat som et panserskib. Navnet henviser til fyrsterne af Carignano, der var en gren af kongehuset i Sardinien-Piemonte.
![]() | |
| Klasse | |
| Type | Panserskib |
| Klasse | Principe di Carignano-klassen |
| Søsterskibe | Messina, Conte Verde |
| Historie | |
| Værft | La Foce, Genova |
| Påbegyndt | Januar 1861 |
| Søsat | 15. september 1863 |
| Taget i brug | 11. juni 1865 |
| Udgået | 1875 |
| Skæbne | Ophugget |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 3.446 t. |
| Længde | 73,0 m |
| Bredde | 15,1 m |
| Dybgang | 7,2 m |
| Fremdrift |
Maskineri: 1.968 HK. Sejl: tre-mastet barkentine. |
| Fart | Maskine: 10,2 knob |
| Rækkevidde | 1.200 sømil ved 10 knob |
| Panser | 120 mm sidepanser af smedejern |
| Besætning | 572 |
| Artilleri |
10 styk 20,3 cm (72 pund) forladere 12 styk 16,4 cm riflede forladere |
Tjeneste
Principe di Carignano deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa i juli 1866. Skibet ledede den forreste 2. division af den italienske flåde. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.[1] Efter krigen blev det omarmeret omkring 1870, men udgik allerede i 1875.
Litteratur
- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
- Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Note
- Lybeck, s. 162
.jpg.webp)