Puyi

Puyi (kinesisk: 溥儀) (født 7. februar 1906 i Beijing, død 17. oktober 1967 i Beijing) var kejser af Kina mellem 1908 og 1924 (enevældig kejser mellem 1908 og 1912 og formel kejser mellem 1912 og 1924), den tolvte og sidste kejser af Qing-dynastiet, der herskede i Kina. Han var 2 år, da han blev kejser. I praksis blev landet ledet af enkekejserinde Longyu, der også underskrev hans abdikation i 1911. Qing-dynastiet blev opløst i 1912, og kejserinden døde i 1913. Senere mellem 1934 og 1945 blev Puyi kejser af den japanske lydstat Manchukuo i Manchuriet.

Puyi
Personlig information
Født	ᡦᡠ ᡳ, 溥儀 7. februar 1906 Prins Chun Paladset, Kina
Død	17. oktober 1967 (61 år) Peking Union Medicinaluniversitetshospital, Kina
Dødsårsag	Nyrekræft
Gravsted	Puyis gravsted
Politisk parti	Kinas kommunistiske parti
Far	Annenprins Chun
Mor	Youlan
Søskende	Jin Yunying, Jin Youzhi, Pujie, Yunhuan
Ægtefæller	Wen Xiu, Wan Rong, Li Shuxian, Li Yuqin, Tan Yuling
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Selvbiograf, aristokrat, forfatter, arkivar, gartner (1959-1963)
Deltog i	Manchu Restoration
Arbejdsgiver	Kinas Nationalbiblotek (1963-1967), Pekings Botaniske Have (1959-1963)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden, Orkideblomstens orden, De lovende skyrs orden, Den Hæderkronede Drages orden, Højeste Krysantemum Orden med halskæde med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Da han var den sidste af en meget lang række af kejsere (der havde været kejsere i Kina i 2000 år), er Puyi også kendt som den sidste kejser. Han døde i 1967.

Puyis liv er skildret i Bernardo Bertoluccis berømte film fra 1987 Den sidste kejser. Filmen anses for en sandsynlig skildring af hans liv.