Rådet af Økonomiske Rådgivere

Rådet blev oprettet i 1946 for at give præsidenten adgang til objektiv økonomisk analyse og rådgivning i en lang række hjemlige og internationale økonomiske spørgsmål.

Rådets formand nomineres af præsidenten og godkendes af det amerikanske senat. Formanden har indtil 2017 haft kabinetstatus, hvilket vil sige, at han kan deltage i møder i den amerikanske regering (kabinettet) uden direkte at være medlem af den. I januar 2017 meddelte Det Hvide Hus imidlertid, at dette ikke længere vil være tilfældet under Donald Trump.[1] De øvrige medlemmer udpeges af præsidenten. Organisationen har ca. 20 ansatte økonomer plus tre permanent ansatte økonomiske statistikere. Mange af økonomerne er universitetsansatte, der har taget orlov, eller økonomer, der er ansat i statsadministrationen, men midlertidigt udlånt til rådet.

Rådets formænd gennem tiden tæller mange prominente amerikanske økonomer. Således har de seneste tre afgåede direktører for den amerikanske centralbank Federal Reserve alle tre på et tidligere tidspunkt haft denne stilling: Alan Greenspan (under Gerald Ford), Ben Bernanke (under George W. Bush) og Janet Yellen (under Bill Clinton). Ligeledes har Nobelpristageren i økonomi Joseph Stiglitz været formand for CEA (også under Bill Clinton). Nobelpristageren James Tobin har været medlem af CEA under præsident Kennedy. Andre kendte økonomer som Robert Solow, Lawrence Summers og Nouriel Roubini har som yngre været ansat som menige økonomer i institutionen.

Udover Rådet af Økonomiske Rådgivere har den amerikanske præsident også et andet centralt organ til rådighed i den økonomiske politik, nemlig det Nationale Økonomiske Råd (National Economic Council, forkortet NEC). Arbejdsdelingen mellem dem er sådan, at NEC er centralt for udarbejdelsen, koordineringen og implementeringen af de økonomisk-politiske beslutninger. I forhold hertil har CEA med medlemmer og ansatte, der typisk er universitetsforskere eller har en forskeruddannelse, en lidt mere tilbagetrukket og akademisk rolle. Det analyserer den økonomiske udvikling og udarbejder analyser og memoer om forskellige økonomiske emner til inspiration for administrationen.[2] Det er blevet udtrykt sådan, at CEA er en tænketank og NEC en kommandocentral.[3] På nogle måder kan de to råds rolle dermed sammenlignes med forholdet i Danmark mellem De Økonomiske Råd og embedsmændene i Finansministeriet. CEA omtales også sommetider i de danske medier som USA's "økonomiske vismandsråd".[4]

• Council of Economic Advisers CEA's hjemmeside
• Klumme om CEA i anledning af institutionens 70-årsjubilæum i 2016