Reaumur

Reaumur (° Ré, ° Re, ° R) er en temperaturskala, hvor vands frysepunkt er fastsat til 0° og kogepunktet til 80°. En ændring af temperaturen på 1°R svarer altså til en ændring på 1,25 °C.

René-Antoine Ferchault de Réaumur, der lagde navn til Reaumur-skalaen
Gammelt termometer i et apotek i Wien, der viser rumtemperatur i Reaumur

Skalaen blev indført af den franske videnskabsmand René-Antoine Ferchault de Réaumur i 1730[1] og havde først og fremmest et udbredt brug i Europa, især i Frankrig og Tyskland samt Rusland. I 1790'erne valgte man i Frankrig Celsius-skalaen fra det metriske system frem for Réaumur-skalaen.[1] Den eneste moderne anvendelse er til måling af mælkens temperatur ved produktion af Parmigiano-Reggiano- og Grana Padano-oste i visse italienske mejerier og ved produktion af schweiziske alpe-oste.[2] I Holland anvendes Reaumurtermometre ved kogning af sukkersirup til desserter og slik. Ligeledes anvendes skalaen ved visse mejerier i Mongoliet.[kilde mangler]

I litteraturen bliver der henvist til reaumurskalaen i værker af Dostojevskij, Tolstoj og Nabokov.[3][4][5] Skalaen kan stadig findes på ældre termometre, som dog ikke er originale Reaumur-termometre.

Se også

Noter

  1. Simons, Paul (17. oktober 2007). "How Reaumur fell off the temperature scale". The Times. Hentet 2008-03-10.
  2. Reaumur thermometer for Parmigiano-Reggiano cheese)
  3. Fjodor Dostojevskij, Forbrydelse og straf, p. 268 Vintage Books. Part 3, Chapter VI on Project Gutenberg.
  4. Lev Tolstoj, Anna Karenina, p. 685, Wordsworth Editions Limited
  5. Vladimir Nabokov, The Real Life of Sebastian Knight, p. 1. Penguin Books.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.