Racecourse Ground
Glyndŵr University Racecourse Stadium (normalt kendt som Racecourse Ground eller The Racecourse, walisisk: Y Cae Ras) er et stadion i Wrexham, Wales. Det er hjemmebane for fodboldklubben Wrexham F.C. og (siden 2010) rugby league-holdet Crusaders Rugby League. Tidligere har der også været afviklet rugby union, cricket, hestevæddeløb og koncerter på banen.
| Glyndŵr University Racecourse Stadium | |
|---|---|
![]() | |
| Generelle informationer | |
| Sted | Wrexham, Wales |
| Bygget | 1807 |
| Siddepladser | 15.500 tilskuere |
| Banestørrelse | 102 × 68 meter |
| Ejer |
Wrexham F.C. |
| Benyttes af/til |
Wrexham FC (fodbold) Crusaders Rugby League (rugby league) |
| Eksterne henvisninger | |
| Officielt websted | |
The Racecourse er det største stadion i det nordlige Wales og det femtestørste i Wales. Banen bliver indimellem benyttet af Football Association of Wales til Wales' fodboldlandsholds hjemmekampe og er tidligere blevet benyttet af rugby union-holdet Scarlets og Liverpool F.C.'s reservehold.
Stadionet er officielt anerkendt af Guinness World Record som det ældste stadion i verden, som fortsat lægger græs til fodboldlandskampe.[1] Stadionet var vært for Wales' første hjemmekamp i 1877 og siden da har Racecourse Ground været den hyppigst anvendte hjemmebane for Wales' fodboldlandshold.[2]
Referencer
- "Guinness cheers Racecourse with official record". Daily Post North Wales. 18. juni 2008. Arkiveret fra originalen 20. juli 2011. Hentet 2008-06-18.
- "Racecourse Ground, Wrexham". Wales Football Online. Hentet 2010-07-27.
Eksterne henvisninger
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |

