Ramløse Kirke
Ramløse Kirke er højt beliggende i den nordvestlige del af Ramløse, ca. 5 km vest for Helsinge på rute 205. Fra kirken er der udsigt over store dele af Arresø.
| Ramløse Kirke | |
|---|---|
![]() Ramløse Kirke | |
| Generelt | |
| Opført | 12. århundrede |
| Geografi | |
| Adresse |
Frederiksværkvej 128, Ramløse, 3200 Helsinge |
| Sogn | Ramløse Sogn |
| Pastorat | Ramløse-Annisse Pastorat |
| Provsti | Frederiksværk Provsti |
| Stift | Helsingør Stift |
| Kommune | Gribskov Kommune |
| Kommune (1970) | Helsinge Kommune |
| Eksterne henvisninger | |
| www.ramloese-annisse-kirker.dk | |
| Oversigtskort | |
![]() Ramløse Kirke Ramløse Kirkes beliggenhed | |
Byggestil
Kirken består af et typisk romansk skib og kor, et tårn og et våbenhus. Kor og skib er opført i rå kampesten. Vinduerne i skib og kor er oprindeligtrundbuede. To tilmurede vinduer mod vest i skibet er -helt usædvanligt for danske kirker – blændet med myremalm. En række ændringer af konstruktionen har givet kirken et ret usædvanligt særpræg.
Ændringer i konstruktionen
I det 13. århundrede blev koret forlænget, således at skib og kor er lige lange.[1] I gavlen blev koret forsynet med et spidsbuet vindue. Over dette er en kamtakket gavl og tre blændinger. I skibet er både to krydshvælv og en række detaljer tilføjet efter en ombygning i 1656, som blev foretaget, fordi tårnets gavl kollapsede.
Tårnets sokkel er fra det 13. århundrede. Den underste del er opført i kampesten med tilføjede dele i munkesten, mens den øverste del [2] er fra perioden 1615 – 1618. Tårnets vinduer er rundbuede, bortset fra to spidsbuede i den vestre del. Samlet set har ændringerne givet kirken et præg af blandingsstil.

Inventar
Prædikestolen er fra 1635, udført i typisk barokstil og forsynet med relieffer af Jesus Kristus og hans apostle. Altertavlen er et maleri, udført i 1838 af maleren Christen Købke. Det forestiller Kristus og Nikodemus.
Noter
- Hvilket er ganske usædvanligt i danske kirker.
- Fra klokkestokværket og højere
Eksterne kilder og henvisninger
- Ramløse Kirke hos KortTilKirken.dk
- Ramløse Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)

.svg.png.webp)