Rank kodriver

Rank kodriver (Primula stricta) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en eller flere oprette, bladbærende stængler.

Rank kodriver
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ericales (Lyng-ordenen)
Familie Primulaceae (Kodriver-familien)
Slægt Primula (Kodriver)
Art P. stricta[1]
Kort
Rank kodrivers udbredelsesområde
Rank kodrivers udbredelsesområde
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

Bladene har korte, vingede stilke, og de er bredt lancetformede til spatelformede med hel eller let tandet rand. Oversiden er hårløs og græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.

Blomstringen sker i løbet af sommeren (afhængigt af bortsmeltningen af snedækket). Blomsterne er samlet 2-9 sammen i endestillede stande. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med et grønt, sammenvokset bæger med violette striber og en krone, der er sammenvokset til et rør med frie, udbredte flige i rødviolet eller lavendelblå farve. Frugterne er ovale kapsler med mange frø.

Rodnettet består af tynde, korte jordstængler og et trævlet rodsystem.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,15 x 0,10 m (15 x 10 cm/år).

Hjemsted

Arten er udbredt i kystnære, arktiske områder fra arktisk Rusland, Lapland og Nordnorge over Island og Grønland til det østlige Canada.

I hele sit udbredelsesområde findes den i lysåbne bevoksninger f.eks. alpine enge, skove, overdrev og tundraområder, hvor jorden er veldrænet og hurtigt udtørrende, sammen med bl.a. agerpadderok, blåbær, rypelyng, bidende ranunkel, bjergløvefod, dværgpil, fjeldfrøstjerne, fjeldrapgræs, guldpotentil, hedelyng, høstborst, katteskæg, mosebølle, nordisk dværgulvefod, skovstorkenæb og sneensian[2]


Søsterprojekter med yderligere information:

-


Portal Portal:Botanik

Note

  1. Fra begyndelsen blev denne art sammenblandet med Melet Kodriver, men også grønlandske arter og underarter samt flere arter fra Alaska har været forvekslet med den. Korrekt bestemmelse afhænger af, om planten er i blomstring. Jf. Efloras: Primula stricta (engelsk)
  2. Zipcodezoo: Primula stricta – ecology (engelsk)
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.