Regnmageri

Julia M. Butree (hustru til Ernest Thompson Seton) beskrev i sin bog,[2] flere indianske danse, heriblandt "Regndans fra Zuni".[3] Fjer og turkis (eller andre blålige nuancer) blev båret under ceremonien for at symbolisere henholdsvis vind og regn. Der findes mange andre mundtlige overleveringer om regndans.[4] I en tidlig form for meteorologi observerede og fulgte indianerne i de midtvestlige dele af det moderne USA ofte kendte vejrmønstre og tilbød derudfra samtidig at udføre en regndans for nybyggerne mod at få ting i bytte som gengæld. Dette er bedst dokumenteret blandt indianerstammerne Osage og Quapaw fra Missouri og Arkansas.^{[kilde mangler]}

Paparuda, Caloian, Dodola og Perperuna er blandt flere udtryk, som tilhører en gruppe af slaviske og rumænske regnmager-ritualer, hvoraf nogle blev benyttet helt op i det 20. århundrede. ^{[kilde mangler]}