René Leroy
René Leroy (4. marts 1898 i Maisons-Laffitte – 3. januar 1985 ved Paris; også René LeRoy eller René Le Roy) var en fransk fløjtenist og musikpædagog.
| René Leroy | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
René Albert Édouard Le Roy 4. marts 1898 Maisons-Laffitte, Frankrig |
| Død |
3. januar 1985 (86 år) Épinay-sur-Orge, Frankrig |
| Nationalitet |
|
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Conservatoire de Paris |
| Beskæftigelse |
Fløjtenist, musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, musiker |
| Arbejdsgiver |
Conservatoire de Paris |
|
Information med symbolet | |
Leroy studerede hos Adolphe Hennebains, Léopold Lafleurance og Philippe Gaubert ved Conservatoire de Paris, hvor han i 1918 fik førsteprisen i fløjte. Fra 1952 til 1968 var han solofløjtenist i orkestret ved New York City Opera. Han tjente fra 1971 som professor i kammermusik ved Conservatoire de Paris. I 1966 offentliggjorde han en Traité de la flûte. Blandt hans elever er Christine Alicot, Juho Alvas, Thomas Brown, Susan Morris DeJong, Geoffrey Gilbert og Bassam Saba.
| | Spire Denne biografi om en fløjtenist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
.jpg.webp)