René Trøjbjerg

René Trøjbjerg (født 1938 – 2017) var en dansk professionel bokser i weltervægtsklassen.

René Trøjbjerg
Personlig information
Navn René Trøjbjerg
Land Danmark Danmark
Død 2017
Vægtklasse Weltervægt
Kampe
Kampe i alt 10
Vundne 8
KO's 4
Tabte 2 (1 før tid)

Som amatør boksede René Trøjbjerg for bokseklubben Lindholm BK. Han blev jysk mester i weltervægt i 1962 og vandt bronze ved de nordiske mesterskaber i 1963 i samme vægtklasse.

René Trøjbjerg debuterede som professionel bokser den 4. oktober 1963 med en pointsejr over tyskeren Alfred Fries. I sin fjerde kamp blev Trøjbjerg matchet mod italieneren Marcello Santucci, der besejrede danskeren. I den efterfølgende kamp den 9. april 1964 mødte Trøjbjerg landsmanden Leif Schmücker og vandt sin 4. sejr i karrieren, da han knockoutede Schmücker i 7. omgang. Den 7. juli 1965 boksede Trøjbjerg for første gang uden for Danmark, da han i Stockholm mødte debutanten Stig Walterson. Walterson havde Trøjbjerg i gulvet 2 gange i 2. omgang og 3 gange i 3. omgang, hvorefter kampen blev stoppet. Trøjbjerg boksede herefter 3 kampe mod boksere, der bedst kan betegnes som ringvrag (samlet havde de tre modstandere vundet 7 kampe ud af 55 mulige), og Trøjbjerg opgav herefter karrieren i 1965. René Trøjbjerg opnåede 10 kampe som professionel, hvoraf 2 blev tabt.

BokserSpire
Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.