Retrovirus
Retrovirus (retroviridae) er en gruppe af revers transskriberende RNA-virus. De bruger en revers transkriptase – et DNA polymerase-enzym – der i cellen oversætter retrovirusens enkeltstrengede RNA til dobbeltstrenget DNA. Dette DNA integreres i værtscellens eget DNA og danner så grundlaget for produktion af nye viruspartikler.[1]
| Retrovirus | |
|---|---|
![]() HIV virion | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Vira (Virus) |
| (urangeret) | Gruppe VI (ssRNA-RT) |
| Familie | Retroviridae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |

Familietræ over de syv slægter af retrovirus og de tre slægter af endogene retrovirus (mærket Class I, Class II, Class III)
Der findes mange retrovirus, der inficerer dyr og mennesker, nogle af disse er oncogene: HTLV-1, og -2, samt HIV-1 og -2. HIV-1 (human immunodeficiency virus) er den bedst kendte, da den er årsagen til AIDS.
Fire karakteristika
- Genomet med den genetiske information forekommer som to identiske RNA-strenge.
- Hver eneste viruspartikel (virion) indeholder enzymet revers transkriptase.
- Virionet består af to proteinstrukturer: en kerne med RNA og yderst en membrankappe.
- Det virale reproduktionskredsløb kræver syntesen af et DNA-kopi af virusgenomet med indsættelse af dette DNA i værtscellens genom.
Klassifikation
Familien retroviridae har to underfamilier
- Orthoretrovirinae
- Alpharetrovirus
- Betaretrovirus
- Gammaretrovirus
- Deltaretrovirus
- Epsilonretrovirus
- Lentivirus (HIV-1, HIV-2)
- Spumaretrovirinae
- Spumavirus
Se også
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

