Retten i Fjerritslev
Retten i Fjerritslev var en byret i Nordjylland med sæde i Fjerritslev. Retskredsen dækkede kommunerne Løgstør, Brovst og Fjerritslev. Retten i Fjerritslev blev nedlagt d. 31. december 2006.
| Retten i Fjerritslev | |
| Byret | |
| Land | |
|---|---|
| Amt | Nordjyllands Amt |
| Hovedtingsted | Fjerritslev Tinghus |
| Periode | 1973 - 2006 |
| Landsret | Vestre Landsret |
| Retskreds | Brovst, Fjerritslev og Løgstør kommuner. |
Administrativ historik
Fjerritslev Retskreds udsprang af den gamle Øster og Vester Han Herreds Retskreds, som i 1956 havde skiftet navn til Retten i Fjerritslev.[1] Den moderne retskreds så dagens lys med retsreformen i 1972, der betød at man overførte de fem sogne på Hannæs (Arup, Vesløs, Øsløs, Tømmerby og Lild) til Thisted Retskreds, mens Løgstør Kommune kom ind under Fjerritslev.[1] Det betød, at retskredsen fra 1. april 1973 bestod af kommunerne Løgstør, Brovst og Fjerritslev.
Retten i Fjerritslev havde hjemme i tinghuset fra 1910.[1]
Byretten blev nedlagt ifbm. politi- og domstolsreformen pr. 1. januar 2007.[2] Brovst og Fjerritslev kommuner blev som Jammerbugt Kommune lagt under Hjørring Retskreds, mens Løgstør Kommune som en del af Vesthimmerlands Kommune lagt til Aalborg Retskreds.
Retspræsidenter
- Hjælp med at udfylde dette afsnit.
Referencer
- Historie. Tinghuset.net. Hentet 03.07.2015.
- Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Retsinformation. Hentet 03.07.2015.