Rolsted
Rolsted eller Rolfsted er en landsby på Fyn med 487 indbyggere (2023)[1]. Rolsted er beliggende to kilometer nordvest for Ferritslev og 15 kilometer sydøst for Odense. Landsbyen tilhører Faaborg-Midtfyn Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
| Rolsted Rolfsted | |
|---|---|
![]() | |
| Overblik | |
| Land |
|
| Region | Region Syddanmark |
| Kommune | Faaborg-Midtfyn Kommune |
| Sogn | Rolfsted Sogn |
| Postnr. | 5863 Ferritslev |
| Demografi | |
| Rolsted by | 487[1] (2023) |
| Kommunen | 52.253[1] (2023) |
| - Areal | 637,00 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.faaborgmidtfyn.dk |
| Oversigtskort | |
![]() Rolsted Rolsteds beliggenhed 55°19′13″N 10°34′4″Ø | |
Den hører til Rolfsted Sogn, og Rolfsted Kirke ligger i landsbyen.
I Rolfsted finder man en folkeskole med klassetrin fra 1. til 6. klasse. Herefter går eleverne på Broskolen afd. Bøgehøj i Årslev, hvortil de bliver kørt med bus. Man finder ligeledes selskabslokalerne Stalden.
Rolfhallen ligger ud til Ørbækvej, og danner rammen om fritidslivet for motion og kultur for folk i Rolfsted, Kappendrup, Ferritslev, Hudevad, Ellinge, Herrested/Måre, Sølllinge osv. Rolfhallen er kendt for en årrække med halballer fra 80'erne til 00'erne. Rolfhallen råder ligeledes over selskabslokaler og køkken.
Sportscafeteriet har til huse i Rolfhallen, og leverer kinesisk takeaway og arrangerer buffet-aftener.
Etymologi
Forleddet menes afled af navnet Roald.[2] Endelsen -sted menes afledt af stath i betydningen -stå, som kan oversættes ved opholdssted eller bosted.[3]
Historie
Rolsted er første gang nævnt i skriftlige kilder 11. november 1328 som Rolstath og 26. oktober 1387 som Rolstethe.[4]
Rolsted bestod i 1682 af 9 gårde, 1 hus med jord og 1 hus uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 253,4 tønder land skyldsat til 77,37 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[6] Driften var integreret med driften i Kappendrup.[7]
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Kousgaard Sørensen, s. 247
- Hald, s. 75
- Kousgaard Sørensen, s. 107
- Pedersen, s. 81
- Frandsen, bilagskort
- Frandsen, s. 142
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
- John Kousgård Sørensen: Danske bebyggelsesnavne på -sted; København 1958
.jpg.webp)
.svg.png.webp)