Romersk akvædukt

De romerske akvædukter findes mange steder i verden. En romersk akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus (aqua = vand, ducere = lede). Romernes akvædukter blev fortrinsvis brugt til at føre ferskvand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.

Pont du Gard i Frankrig fra 19 f.Kr. er på UNESCO's verdensarvsliste.
Aqua Claudia, Rom.

Hovedstaden Tunis bruger stadig en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel.[1] Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand = 200 l pr. sekund. Det meste er gået til byens badeanlæg og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang.[2]

I vore dages Rom bruges kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen.[3]

Se også

Referencer
  1. "Römerkanal". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2011. Hentet 23. februar 2011.
  2. Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
  3. "|CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3". Arkiveret fra originalen 27. juli 2009. Hentet 22. februar 2011.
ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.