Ronald Pettersson
Erik Ronald Pettersson (født 16. april 1935 i Surahammar, død 6. marts 2010 i Göteborg) var en svensk ishockeyspiller, der indtil 1993 var den svensker, der havde spillet flest landskampe. Det blev til i alt 252 kampe i blåt og gult, og ved sin død var han nummer fire på listen over flest spillede landskampe.[1]
| Ronald Pettersson | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
16. april 1935 Surahammar, Sverige |
| Død |
6. marts 2010 (74 år) Göteborg, Sverige |
| Gravsted |
Västra kyrkogården, Göteborg |
| Højde |
183 cm |
| Vægt |
82 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Ishockeyspiller, fodboldspiller |
| Deltog i |
Vinter-OL 1956, Vinter-OL 1960, Vinter-OL 1964 |
|
Information med symbolet | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Ishockey | ||
| For | ||
| Olympiske lege | ||
| 1964 Innsbruck | Mænd | |
| VM | ||
| 1957 Sovjetunionen | Mænd | |
| 1958 Norge | Mænd | |
| 1962 USA | Mænd | |
| 1963 Sverige | Mænd | |
| 1965 Finland | Mænd | |
| 1967 Østrig | Mænd | |
I sin landsholdskarriere deltog han i 13 VM-slutrunder og tre OL, og han var med til for Sverige at vinde to VM-guld- (1957, 1962), to VM-sølv- (1963, 1967) og fire VM-bronzemedaljer (1958, 1965, 1975, 1976 - de sidste to som træner) samt en OL-sølvmedalje (1964). Han var også med til at vinde to svenske mesterskaber i ishockey. I 1960 blev han tildelt Guldpucken som årets spiller i Sverige.[1]
Inden ishockeykarrieren for alvor tog fat, spillede Ronald Pettersson samtidig fodbold for IFK Göteborg i Allsvenskan, hvor det blev til 14 kampe og fire mål i to sæsoner, samt en bronzemedalje med IFK i 1961. Efter afslutningen af den aktive ishockeykarriere blev han træner, først for det svenske juniorlandshold og senere for det norske A-landshold. Han er optaget i ishockeyens Hall of Fame.[1]
Efter karrieren i ishockey drev han i en periode en tankstation sammen med sin mangeårige landsholdskammerat, Lars-Eric Lundvall, og han forsøgte sig også som modedesigner, da han fik udsendt en herreundertøjsserie i 1999.[1]
Referencer
- Ronald Pettersson, olympedia.org, hentet 26. november 2020
| | Spire Denne biografi om en svensk sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
