Rosa Parks

Rosa Louise McCauley Parks (født 4. februar 1913 i Tuskegee, Alabama, USA, død 24. oktober 2005 i Detroit, Michigan) var en sort borgerrettighedsaktivist, som den amerikanske kongres kaldte "the first lady of civil rights" og “the mother of the freedom movement".[2]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Rosa Parks
Rosa Parks i 1955, med Martin Luther King, Jr. i baggrunden.
Personlig information
Pseudonym	"the first lady of civil rights" and "the mother of the freedom movement"
Født	Rosa Louise McCauley 4. februar 1913(1913-02-04) Tuskegee, Alabama, USA
Død	24. oktober 2005 (92 år)[1] Detroit, Michigan, USA
Gravsted	Woodlawn Cemetery[1]
Nationalitet	USA
Bosat	Montgomery, Alabama
Religion	Kristen
Ægtefælle	Raymond Parks
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Alabama State University
Medlem af	Alpha Kappa Alpha
Profession	Syerske og aktivist for borgerlige rettigheder
Fagområde	Borgerrettighedsbevægelsen, borgerlige rettigheder, aktivisme, Borgerlige rettigheder, segregation
Kendt for	Montgomery Busboykot
Berømt for	At nægte at afgive sin plads i bussen til en hvid (1. december 1955)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Women's Caucus for Art Lifetime Achievement Award (1981), Presidential Medal of Freedom (1996), Kvindernes æresgalleri i USA (1993), Spingarn Medal (1979), Candace pris (1984) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

1. december 1955 i Montgomery, Alabama nægtede Rosa Parks at følge buschaufføren, James F. Blakes, ordre om at vige sit sæde for at give plads til en hvid passager. Parks havde taget plads i den sektion i bussen, der var for ikke-hvide passagerer, mens sektionen for hvide, forrest i bussen, var fyldt op. Da hun nægtede at følge chaufførens ordre, tilkaldte han politiet, som anholdt Rosa Parks.

Arrestationen udløste en 381 dage lang boykot-aktion af Montgomerys bussystem, som kun blev reddet fra en konkurs af myndighederne, som blødte op i reglerne for raceadskillelse.

Siden er Rosa Parks blevet et symbol på de sortes kamp for borgerrettigheder og blev ved sin død som 92-årig mindet i store dele af USA.