Rotterdam World Tennis Tournament

ABN AMRO Open
Arrangement
Grundlagt	1974
Spillested	Rotterdam Ahoy
Værtsby	Rotterdam, Holland
Underlag	Hardcourt
Website	www.abnamro-open.nl
ATP Tour
Kategori	ATP 500 (siden 2009); ATP International Series Gold (2000-08); ATP Championship Series (1999); ATP World Series (1990-98)
Deltagerfelt	32S / 16Q / 16D / 4DQ
Præmiesum	€ 2.134.985 (2024)
Flest titler
Herresingle	Roger Federer (3)
Herredouble	Anders Järryd (4); Nenad Zimonjić (4); Nicolas Mahut (4)
	Senest opdateret: 20. februar 2024

Rotterdam Open er en professionel tennisturnering for mænd, som hvert år i februar afvikles i Rotterdam, Holland. Turneringen bliver afviklet indendørs på hardcourt-baner i Rotterdam Ahoy, og den har været en del af ATP Tour siden tourens første sæson i 1990, og hvor den siden 2009 har været kategoriseret i kategorien ATP 500.

I singleturneringen er Roger Federer (2005, 2012 og 2018) den eneste, der har vundet titlen tre gange, mens Arthur Ashe, Stefan Edberg (1986–87), Nicolas Escudé (2001–02), Robin Söderling (2010–11) og Gaël Monfils (2019–20) alle har vundet turneringen to år i træk. Federer (2001, 2005, 2012 og 2018) og Jimmy Connors (1978, 1981–82 og 1984) er de eneste spillere med fire finalepladser.

Doubletitlen er blevet vundet fire gange af Anders Järryd (1987, 1991, 1993, 1995), Nenad Zimonjić (2009–10, 2012–13) og Nicolas Mahut (2014, 2016, 2018, 2020), mens Frew McMillan er den eneste spiller, der har vundet titlen tre gange i træk (1974–76).

Historie

Den første udgave af turneringen i Rotterdam blev afholdt i 1974, hvor værtslandets Tom Okker vandt turneringen. Oprindeligt var den en del af touren World Championship Tennis, men i 1978 blev den en del af Grand prix-serien. Siden oprettelsen af ATP Tour i 1990 har turneringen været en del af ATP Tour.

I 1984 blev singlefinalen mellem Ivan Lendl og Jimmy Connors afbrudt i andet sæt ved stillingen 6–0, 1–0 på grund af en bombetrussel, og kampen blev ikke spillet færdig, da Lendl ikke var parat til at spille videre.[1]

Siden 2004 har den tidligere professionelle tennisspiller Richard Krajicek været turneringsdirektør.

I 2012 blev der sat tilskuerrekord, da i alt 115.894 tilskuere overværede turneringen, hvor Roger Federer for første gang i syv år deltog.[2] Denne rekord blev slået i 2018, hvor 120.000 tennisfans så på, efter at Federer tog imod et wildcard til turneringen efter fem års fravær.[3]

Siden den første turnering i 1974 har turneringen været sponsoreret af ABN AMRO, og indtil 2023 blev turneringen afviklet under navnet ABN AMRO World Tennis Tournament. Siden 2024 er den blevet markedsført under navnet ABN AMRO Open.

Vindere og finalister

Herresingle

Roger Federer er indehaver af rekorden for flest singletitler med tre turneringssejre i 2005, 2012 og 2018.

Arthur Ashe (billedet er fra turneringen i Rotterdam i 1975) vandt turneringen i 1975 og 1976.

År	Mester	Finalist	Finaleresultat
1974	Tom Okker	Tom Gorman	3–6, 7–6(2), 6–1
1975	Arthur Ashe (1)	Tom Okker	3–6, 6–2, 6–4
1976	Arthur Ashe (2)	Bob Lutz	6–3, 6–3
1977	Dick Stockton	Ilie Năstase	2–6, 6–3, 6–3
1978	Jimmy Connors	Raúl Ramírez	7–5, 7–5
1979	Björn Borg	John McEnroe	6–4, 6–2
1980	Heinz Günthardt	Gene Mayer	6–2, 6–4
1981	Jimmy Connors (2)	Gene Mayer	6–1, 2–6, 6–2
1982	Guillermo Vilas	Jimmy Connors	0–6, 6–2, 6–4
1983	Gene Mayer	Guillermo Vilas	6–1, 7–6
1984	Ingen vinder	Ivan Lendl og Jimmy Connors	6–0, 1–0 afbrudt
1985	Miloslav Mečíř	Jakob Hlasek	6–1, 6–2
1986	Joakim Nyström	Anders Järryd	6–0, 6–3
1987	Stefan Edberg	John McEnroe	3–6, 6–3, 6–1
1988	Stefan Edberg (2)	Miloslav Mečíř	7–6, 6–2
1989	Jakob Hlasek	Anders Järryd	6–1, 7–5
1990	Brad Gilbert	Jonas Svensson	6–1, 6–3
1991	Omar Camporese	Ivan Lendl	3–6, 7–6(4), 7–6(4)
1992	Boris Becker	Aleksandr Volkov	7–6(9), 4–6, 6–2
1993	Anders Järryd	Karel Nováček	6–3, 7–5
1994	Michael Stich	Wayne Ferreira	4–6, 6–3, 6–0
1995	Richard Krajicek	Paul Haarhuis	7–6(5), 6–4
1996	Goran Ivanišević	Jevgenij Kafelnikov	6–4, 3–6, 6–3
1997	Richard Krajicek (2)	Daniel Vacek	7–6(4), 7–6(5)
1998	Jan Siemerink	Thomas Johansson	7–6(2), 6–2
1999	Jevgenij Kafelnikov	Tim Henman	6–2, 7–6(3)
2000	Cédric Pioline	Tim Henman	6–7(3), 6–4, 7–6(4)
2001	Nicolas Escudé	Roger Federer	7–5, 3–6, 7–6(5)
2002	Nicolas Escudé (2)	Tim Henman	3–6, 7–6(7), 6–4
2003	Maks Mirnyj	Raemon Sluiter	7–6(3), 6–4
2004	Lleyton Hewitt	Juan Carlos Ferrero	6–7(1), 7–5, 6–4
2005	Roger Federer	Ivan Ljubičić	5–7, 7–5, 7–6(5)
2006	Radek Štěpánek	Christophe Rochus	6–0, 6–3
2007	Mikhail Juzjnyj	Ivan Ljubičić	6–2, 6–4
2008	Michaël Llodra	Robin Söderling	6–7(3), 6–3, 7–6(4)
2009	Andy Murray	Rafael Nadal	6–3, 4–6, 6–0
2010	Robin Söderling	Mikhail Juzjnyj	6–4, 2–0 opg.
2011	Robin Söderling (2)	Jo-Wilfried Tsonga	6–3, 3–6, 6–3
2012	Roger Federer (2)	Juan Martín del Potro	6–1, 6–4
2013	Juan Martín del Potro	Julien Benneteau	7–6(2), 6–3
2014	Tomáš Berdych	Marin Čilić	6–4, 6–2
2015	Stan Wawrinka	Tomáš Berdych	4–6, 6–3, 6–4
2016	Martin Kližan	Gaël Monfils	6–7(1), 6–3, 6–1
2017	Jo-Wilfried Tsonga	David Goffin	4–6, 6–4, 6–1
2018	Roger Federer (3)	Grigor Dimitrov	6–2, 6–2
2019	Gaël Monfils	Stan Wawrinka	6–3, 1–6, 6–2
2020	Gaël Monfils (2)	Félix Auger-Aliassime	6–2, 6–4
2021	Andrej Rubljov	Márton Fucsovics	7–6(4), 6–4
2022	Félix Auger-Aliassime	Stefanos Tsitsipas	6–4, 6–2
2023	Daniil Medvedev[4]	Jannik Sinner	5–7, 6–2, 6–2
2024	Jannik Sinner	Alex de Minaur	7–5, 6–4

Herredouble

År	Mestre	Finalister	Finaleresultat
1974	Bob Hewitt Frew McMillan	Pierre Barthès Ilie Năstase	3–6, 6–4, 6–3
1975	Bob Hewitt (2) Frew McMillan (2)	José Higueras Balázs Taróczy	6–2, 6–2
1976	Rod Laver Frew McMillan (3)	Arthur Ashe Tom Okker	6–1, 6–7(4), 7–6(5)
1977	Wojtek Fibak Tom Okker	Vijay Amritraj Dick Stockton	6–4, 6–4
1978	Fred McNair Raúl Ramírez	Bob Lutz Stan Smith	6–2, 6–3
1979	Peter Fleming John McEnroe	Heinz Günthardt Bernard Mitton	6–4, 6–4
1980	Vijay Amritraj Stan Smith	Bill Scanlon Brian Teacher	6–4, 6–3
1981	Fritz Buehning Ferdi Taygan	Gene Mayer Sandy Mayer	7–6, 1–6, 6–4
1982	Mark Edmondson Sherwood Stewart	Fritz Buehning Kevin Curren	7–5, 6–2
1983	Fritz Buehning (2) Tom Gullikson	Peter Fleming Pavel Složil	7–6, 4–6, 7–6
1984	Kevin Curren Wojtek Fibak (2)	Fritz Buehning Ferdi Taygan	6–4, 6–4
1985	Tomáš Šmíd Pavel Složil	Vitas Gerulaitis Paul McNamee	6–4, 6–4
1986	Stefan Edberg Slobodan Živojinović	Wojtek Fibak Matt Mitchell	2–6, 6–3, 6–2
1987	Stefan Edberg (2) Anders Järryd	Chip Hooper Mike Leach	3–6, 6–3, 6–4
1988	Patrik Kühnen Tore Meinecke	Magnus Gustafsson Diego Nargiso	7–6, 7–6
1989	Miloslav Mečíř Milan Šrejber	Jan Gunnarsson Magnus Gustafsson	7–6, 6–0
1990	Leonardo Lavalle Jorge Lozano	Diego Nargiso Nicolás Pereira	6–3, 7–6
1991	Patrick Galbraith Anders Järryd (2)	Steve DeVries David Macpherson	7–6, 6–2
1992	Marc-Kevin Goellner David Prinosil	Paul Haarhuis Mark Koevermans	6–2, 6–7, 7–6
1993	Henrik Holm Anders Järryd (3)	David Adams Andrej Olhovskij	6–4, 7–6
1994	Jeremy Bates Jonas Björkman	Jacco Eltingh Paul Haarhuis	6–4, 6–1
1995	Martin Damm Anders Järryd (4)	Tomás Carbonell Francisco Roig	6–3, 6–2
1996	David Adams Marius Barnard	Hendrik Jan Davids Cyril Suk	6–3, 5–7, 7–6
1997	Jacco Eltingh Paul Haarhuis	Libor Pimek Byron Talbot	7–6(5), 6–4
1998	Jacco Eltingh (2) Paul Haarhuis (2)	Neil Broad Piet Norval	7–6, 6–3
1999	David Adams (2) John-Laffnie de Jager	Neil Broad Peter Tramacchi	6–7(5), 6–3, 6–4
2000	David Adams (3) John-Laffnie de Jager (2)	Tim Henman Yevgeny Kafelnikov	5–7, 6–2, 6–3
2001	Jonas Björkman (2) Roger Federer	Petr Pála Pavel Vízner	6–3, 6–0
2002	Roger Federer (2) Max Mirnyi	Mark Knowles Daniel Nestor	4–6, 6–3, [10–4]
2003	Wayne Arthurs Paul Hanley	Roger Federer Max Mirnyi	7–6(4), 6–2
2004	Paul Hanley (2) Radek Štěpánek	Jonathan Erlich Andy Ram	5–7, 7–6(5), 7–5
2005	Jonathan Erlich Andy Ram	Cyril Suk Pavel Vízner	6–4, 4–6, 6–3
2006	Paul Hanley (3) Kevin Ullyett	Jonathan Erlich Andy Ram	7–6(4), 7–6(2)
2007	Martin Damm (2) Leander Paes	Andrei Pavel Alexander Waske	6–3, 6–7(5), [10–7]
2008	Tomáš Berdych Dmitry Tursunov	Philipp Kohlschreiber Mikhail Youzhny	7–5, 3–6, [10–7]
2009	Daniel Nestor Nenad Zimonjić	Lukáš Dlouhý Leander Paes	6–2, 7–5
2010	Daniel Nestor (2) Nenad Zimonjić (2)	Simon Aspelin Paul Hanley	6–4, 4–6, [10–7]
2011	Jürgen Melzer Philipp Petzschner	Michaël Llodra Nenad Zimonjić	6–4, 3–6, [10–5]
2012	Michaël Llodra Nenad Zimonjić (3)	Robert Lindstedt Horia Tecău	4–6, 7–5, [16–14]
2013	Robert Lindstedt Nenad Zimonjić (4)	Thiemo de Bakker Jesse Huta Galung	5–7, 6–3, [10–8]
2014	Michaël Llodra (2) Nicolas Mahut	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	6–2, 7–6(4)
2015	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	Jamie Murray John Peers	3–6, 6–3, [10–8]
2016	Nicolas Mahut (2) Vasek Pospisil	Philipp Petzschner Alexander Peya	7–6(2), 6–4
2017	Ivan Dodig Marcel Granollers	Wesley Koolhof Matwé Middelkoop	7–6(5), 6–3
2018	Pierre-Hugues Herbert Nicolas Mahut (3)	Oliver Marach Mate Pavić	2–6, 6–2, [10–7]
2019	Jérémy Chardy Henri Kontinen	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	7–6(5), 7–6(4)
2020	Pierre-Hugues Herbert (2) Nicolas Mahut (4)	Henri Kontinen Jan-Lennard Struff	7–6(5), 4–6, [10–7]
2021	Nikola Mektić Mate Pavić	Kevin Krawietz Horia Tecău	7–6(7), 6–2
2022	Robin Haase Matwé Middelkoop	Lloyd Harris Tim Pütz	4–6, 7–6(5), [10–5]
2023	Ivan Dodig (2) Austin Krajicek	Rohan Bopanna Matthew Ebden	7–6(5), 2–6, [12–10]
2024	Wesley Koolhof Nikola Mektić (2)	Robin Haase Botic van de Zandschulp	6–3, 7–5

Kilder / eksterne henvisninger

ABN AMRO Open (engelsk) (nederlandsk/hollandsk)
ATP Tour - ABN AMRO Open (engelsk)

Referencer

"Bomb Scare Ends Rotterdam Final". NY Times. 19. marts 1984. Hentet 27. marts 2012.
"ABN AMRO WTT History". Hentet 8. februar 2022.
"Federer gewinnt ATP-500-Turnier in Rotterdam - NZZ". 18. februar 2018. Hentet 9. april 2018.
Daniil Medvedev spillede under neutralt flag pga. Ruslands invasion af Ukraine 2022.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

[1] "Bomb Scare Ends Rotterdam Final". NY Times. 19. marts 1984. Hentet 27. marts 2012.

[2] "ABN AMRO WTT History". Hentet 8. februar 2022.

[3] "Federer gewinnt ATP-500-Turnier in Rotterdam - NZZ". 18. februar 2018. Hentet 9. april 2018.

[4] Daniil Medvedev spillede under neutralt flag pga. Ruslands invasion af Ukraine 2022.