Rudolf Schou
Rudolf Jacob Schou (født 27. april 1862 i København, død 23. januar 1915 i London, hvortil han var rejst for at søge udvirket lettelser for foderstofindførselen til Danmark under 1. verdenskrig) var en dansk landøkonom, bror til Einar, Erik og Hans Henrik Schou.
| Rudolf Schou | |
|---|---|
| Født |
27. april 1862 København, Danmark |
| Død |
23. januar 1915 (52 år) London, Storbritannien |
| Gravsted |
Garnisons Kirkegård |
| Far |
Theodor Schou |
| Søskende |
Erik Schou, Vilhelm Schou, Hans Henrik Schou, Einar Schou |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Agronom |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Dannebrog (1900), Dannebrogordenens Hæderstegn (1908) |
|
Information med symbolet | |
Schou blev landbrugskandidat 1885, var derefter bestyrer og senere forpagter af Gl. Antvorskov Teglværk og ledede samtidig et dertil knyttet mindre landbrug, blev sekretær i Landhusholdningsselskabet fra 1. januar 1894 til 31. december 1898 og ansattes derefter, efter kaptajn J.C. la Cours død, som Landbrugsministeriets tilsynsførende med landbrugets udførselsforhold, i hvilken stilling han virkede energisk for at få gennemført en betryggende kontrol med landbrugets eksportartikler.
Som medlem af komiteen for Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i Paris 1900 udgav Schou med understøttelse af Carlsbergfondet et stort værk på dansk og fransk om Landbruget i Danmark, og året efter på Landbrugsministeriets foranstaltning Bestemmelser vedrørende Indførsel af danske Landbrugsprodukter, særlig til europ. Hovedlande. Han redigerede Tidsskrift for Landøkonomi 1899-1905 og var formand i Dansk Eksportforening 1901-09.
Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Kilder
- Schou, Rudolf Jacob i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)