Sølvhejre
Sølvhejren (Ardea alba) er en helt hvid hejre, som er lige så stor som fiskehejren. Den er 85-100 cm lang og vejer 1,5 kg. Den har et vingefang på 143-169 cm lang. Den kan leve i 10-15 år.[1] Næbbet er det meste af året gult, men i yngletiden sort. Dens fødder og ben er sorte eller mørkegrå. I yngledragten har den lange skulderfjer. Dens føde består af fisk, padder og vandinsekter. Den yngler i kolonier i rørskove eller krat.
| Sølvhejre | |
|---|---|
![]()  | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) | 
| Række | Chordater (Chordata) | 
| Klasse | Aves (Fugle) | 
| Orden | Pelecaniformes | 
| Familie | Ardeidae (Hejrer) | 
| Slægt | Ardea | 
| Art | A. alba | 
| Videnskabeligt artsnavn | |
| 
Ardea alba Linnaeus 1758  | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |

Sølvhejren er udbredt i varmere dele af det meste af verden, men har historisk kun været en sjælden gæst i Danmark. I senere årtier er antallet af besøgende steget markant, og første gang den ynglede i Danmark var i 2014, hvorefter den har ynglet enkelte steder i landet. Dens spredning er hjulpet af de stigende temperaturer.[2][3] Det forventes, at man med tiden vil se noget lignende for silkehejren (endnu kun er en sjælden besøgende i Danmark), som er mindre end sølvhejre, har gule fødder i kontrast til dens sorte ben, og dens næb er altid sort.[4][5]
Kilder
    
- Politikens store fuglebog
 - "Første danske koloni af den sjældne sølvhejre opdaget". Dansk Ornitologisk Forening. 17. juni 2017. Hentet 29. juni 2022.
 - "Varmere klima sender flere fuglearter nordpå til Danmark". Dansk Ornitologisk Forening. 18. juni 2022. Hentet 29. juni 2022.
 - "Ændringer i fuglebestande som følge af klimaforandringer". klimatilpasning.dk. 14. september 2022. Hentet 10. juli 2023.
 - "Silkehejre". Dansk Ornitologisk Forening. Hentet 10. juli 2023.
 
|   | Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  | 
