Saint-Hippolyte (Pyrénées-Orientales)

Saint-Hippolyte (catalansk: Sant Hipòlit de la Salanca) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Saint-Hippolyte
– fransk kommune (commune) –
Kommunevåben for Saint-Hippolyte
Saint-Hippolyte ligger i Frankrig
Saint-Hippolyte
Saint-Hippolyte
Kommunevåben for Saint-Hippolyte Saint-Hippolytes placering i Frankrig
Land Frankrig Frankrig
Region Occitanie Occitanie
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Perpignan
Kanton La Côte Salanquaise
Interkommunal enhed Perpignan Méditerranée Métropole
Borgmester Madeleine Garcia-Vidal (fra 2014)
Geografi
Koordinater 42°47′06″N 02°58′02″Ø
Højde (gns) 5 m
Areal 14,65 km²
Demografi
Indbyggere 2.601
Befolkningstæthed 178 indb./km²
Postnummer 66510
INSEE-kode 66176
Hjemmeside www.mairie-saint-hippolyte.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Geografi

Saint-Hippolyte ligger på Roussillon-sletten 11 km nordøst for Perpignan. Kommunen grænser mod nordøst op til lagunen Etang de Salses-Leucate. Nærmeste byer er mod nordvest Salses-le-Château (7 km), mod øst Le Barcarès (7 km), mod sydøst Saint-Laurent-de-la-Salanque (3 km) og mod syd Claira (4 km).

Borgmestre
NavnPeriode
Étienne Masnou[1] ?-06.1815
Pierre Gari[1] 06.1815-?
Michel Montagne 2001-2014
Madeleine Garcia-Vidal[2] 2014-

Historie

Romervejen Via Domitia, som forbandt Italien og Spanien går tæt forbi den nuværende by. Saint-Hippolyte nævnes dog, sammen med sin kirke, første gang i 963. Byens fæstning, hvoraf to tårne stadig findes, stammer også fra denne tid.[3]

I det 12. århundrede tilhørte fæstningen en lokal seigneur (herremand) underlagt kongen af Aragonien. I 1211 blev fæstningen med landsby solgt til Tempelridderne fra Mas Deu. Da Tempelridderordenen blev opløst i 1314 overgik dens besiddelser til Johanniterordenen.[4].

Saint-Hippolyte lå tæt på den franske grænse og fra det 14. århundrede til midten af det 17. århundrede blev byen flere gange offer for krige mellem Frankrig og Aragonien og mellem Aragonien og Kongeriget Mallorca. Efter Pyrenæerfreden i 1659 blev Roussillon og dermed Saint-Hippolyte annekteret af Frankrig.[3].

Da byen nu lå i større afstand fra grænsen blev det fredeligere tider, men tilpasningen til de nye magthavere var vanskelig i starten. Som i den øvrige del af Roussillon blev catalansk forbudt og byen pålagt høje skatter.[3]

I 1691 påbegyndte den kongelige administration udgravningen af en kanal fra Languedoc til Port-Vendres. Projektet blev aldrig fuldført, men man nåede at grave en kanal ved Saint-Hippolyte, som kunne bruges til at afvande de lavtliggende områder omkring byen, som tit var oversvømmede. Det blev herefter i de næste par hundrede år gradvist muligt at dyrke jorden rundt om byen. Hidtil havde man levet af saltudvinding, fårehold og lidt fiskeri.[3]

I 1834 talte byen 606 indbyggere. Byen blev hårdt ramt af kolera i 1854, men befolkningstallet steg alligevel kraftigt i hele århundredet. Jernbanen kom til byen i 1855.[3]

Efter 2. verdenskrig er Saint-Hippolyte blevet en moderne by og dens beliggenhed tæt på Perpignan har fået indbyggertallet til at stige kraftigt igen.

Demografi

Udvikling i folketal
Demografisk udvikling
196219681975198219901999200720132017
1133 1033 1044 1038 1616 1849 2327 2836 3052
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Kilder
  1. Fabricio Cardenas, Vieux papiers des Pyrénées-Orientales, Saint-Hippolyte, le 31 mai 1815, 25.01.2014
  2. "Liste des maires du département des Pyrénées-Orientales à la suite des élections municipales et communautaires des 23 et 30 mars 2104" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. oktober 2018. Hentet 28. juni 2019.
  3. Mairie-Saint-Hippolyte. Hentet 22. august 2013
  4. Pyrénées Catalanes. Hentet 22. august 2013

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.