Scania
Scania AB er en svensk fabrikant af lastbiler og busser.
| Scania | |
|---|---|
| 
 | |
![]()  | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | 
Aktiebolag  | 
| Branche | 
Bilindustri  | 
| Grundlagt | 
1911  | 
| Etableringssted | 
Södertälje Kommune, Sverige  | 
| Hovedsæde | 
Södertälje, Sverige  | 
Virksom i  | 
Verdensplan  | 
| Produkter | 
Rutebil, dieselmotor, lastbil, erhvervskøretøj  | 
| Regnskab | |
| Omsætning | 
SEK 170 mia. (2022)  | 
| Resultat | 
SEK 8 mia. (2022)  | 
| Aktiver | 
SEK 291 mia. (2022)  | 
| Organisation | |
Antal ansatte  | 
56.927 (2022)  | 
| Ejer | 
Volkswagen Aktiengesellschaft  | 
| Moderselskab | 
Traton Group  | 
| Datterselskaber | 
Scania-Bussar Scania Production Słupsk Scania Latvia SOE Busproduction Finland Scania-Hytter Ferruform Scania IT Scania Peter Scania Production Angers Scania Latin America Dansk Automobil Byggeri  | 
| Eksterne henvisninger | |
| 
Virksomhedens hjemmeside  | |
| OpenCorporates | 
se/556184-8564  | 
| 
Information med symbolet  | |

Historie
    
Virksomheden blev grundlagt i 1900 i Malmø, Skåne, Sverige under navnet Maskinfabriksaktiebolaget Scania. Den 1. januar 1911 fusionerede selskabet med personbil- og lastbilfabrikken Vabis i Södertälje, som også producerer jernbanevogne. Det nydannede selskab fik navnet Vagnfabriks-Aktiebolaget i Södertälje (VABIS) (Dansk: Vognfabriks aktieselskab i Södertälje), hvor Scanias hovedkontor ligger i dag.
Scania-koncernen blev med tiden udviklet til verdens ledende lastbilproducent. Scania etablerede sig bl.a. i Sydamerika hvor de har haft produktion siden 1950'erne.
I 1969 fusionerede Scania med Saab og hermed blev industrikoncernen Saab-Scania skabt. I 1990'erne købes Saabs personbilsdivision af GM, og dette var begyndelsen til splittelsen af Saab-Scanias forskellige industrigrene. Scania blev igen et selvstændigt selskab. I år 2000 købte Volkswagen AG 34 procent af stemmerne og 17,7 procent af kapitalen i Scania. I foråret 2008 overtog Volkswagen hele Investors og desuden Wallenberg-familiefondens ejerandel, og havde dermed aktiemajoriteten i Scania.
Firmaets symbol har altid været Skånegriffen. Som en del i Saab-Scania var Skånegriffen hele koncernens symbol, hvilket forklarer at bilfabrikanten Saab i dag stadigvæk har Skånegriffen i sit mærke, på trods af at man savner en forbindelse til Skåne.
Selskabet blev afnoteret på børsen i Stockholm 5. juni 2014, da Volkswagen havde opkøbt firmaet.
Leif Östling var koncernchef fra 1994-2012, og blev derefter ansvarlig chef i VW-koncernens datterselskab for store køretøjer, fra juni 2018 kaldet Traton Group, som Scania blev en del af.
Industriområde
    
.jpg.webp)
Virksomheden producerer lastbiler over 16 tons samt busser, marine- og industrimotorer. Desuden tilbydes servicetjenester og reservedele for disse områder. I 2005 stod lastbilerne for 58 procent af salget[kilde mangler]. Dette år solgtes knapt 52.000 lastbiler[kilde mangler] og næsten 6.000 busser[kilde mangler]. De største markeder ud fra omsætning var Storbritannien, Brasilien, Sverige og Tyskland. Markedsandelen for lastbiler over 16 tons var 13 procent i Vesteuropa og 26 procent i Brasilien. Busserne havde 10 procent markedsandel i Vesteuropa.
Geografisk spredning
    
Hovedkontoret og udvikling er samlet i Södertälje. Her og i Sao Paulo ligger de største fabrikker. Der produceres gearkasser i Sibbhult, Sverige og i Tucuman, Argentina. Aksler produceres blandt andet i Falun, og andre dele i Oskarshamn og Luleå. Der er dog i 2006 taget beslutning om at produktionen i Sibbhult og Falun overflyttes til Södertälje[kilde mangler].
I Zwolle, Holland og Angers, Frankrig er der samlefabrikker for lastbiler, mens buschassiser samles i Sankt Petersborg, Rusland, Lahti, Finland og Słupsk i Polen.
Billeder
    
Scania Vabis gamle logotype.
Scania 111 i Kavala, Grækenland i 1982
Scania 140 i Saudi Arabien i maj 1982
Scania R470 Topline, 2004-
Scania Ayats Bravo dobbeltdækkerbus i Stockholm, 26. juli 2005
Scania R420
