August Ludwig von Schlözer

August Ludwig von Schlözer (født 5. juli 1735 i Gaggstedt, død 9. september 1809 i Göttingen) var en tysk historiker. Han var far til Christian von Schlözer.

August Ludwig von Schlözer
Personlig information
Født	5. juli 1735 Kirchberg an der Jagst, Baden-Württemberg, Tyskland
Død	9. september 1809 (74 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland
Far	Johann Georg Friedrich Schlözer[1]
Ægtefælle	Caroline Friederike von Schlözer
Børn	Karl von Schlözer, Christian von Schlözer, Dorothea Schlözer, Ludwig von Schlözer
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet
Elev af	Johann David Michaelis
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, matematiker, journalist, historiker, statistiker
Fagområde	Historie
Arbejdsgiver	Georg-August-Universität Göttingen
Elever	Christian Jakob Kraus
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sankt Vladimirs orden, 4. klasse
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

von Schlözer havde ved sin død været knyttet til Göttingens Universitet siden 1769. Han virkede her sammen med Gatterer og gjorde Göttingen til tidens bedste hjemsted for historisk studium; selv er von Schlözer den vigtigste repræsentant for oplysningstidens historieskrivning i Tyskland. Han inddrog alle tider og alle folk under sine universalhistoriske studier; de herskende kirkelige synspunkter trængtes tilbage for humane, den politiske historie studeredes i sammenhæng med geografi og statistik, og von Schlözer ville frem for alt opdrage gode statsborgere. Han spredte i Tyskland en mængde nyttige kundskaber ved sit tidsskrift "Briefwechsel", fortsat under navnet "Staatsanzeigen" (1776—93, i alt 28 bind). Et otteårigt ophold i Sankt Petersburg (1761—69) havde ikke blot i det hele udvidet von Schlözers syn, men særlig ført ham ind i den ældre russiske historie; banebrydende på dette område er såvel hans Nordische Geschichte (2 bind, 1772), som Übersetzungen des russischen Chronisten Nestor (5 bind, 1802—09).