Sct. Clemensbro i Aarhus
Sct. Clemensbro i Aarhus er en dokumentarfilm fra 1902 instrueret af Peter Elfelt.
| Sct. Clemensbro i Aarhus | |
|---|---|
![]() Filmens indledning med hesteomnibus. | |
| Overblik | |
| Originaltitel | Hestesporvogn paa Sct. Clemensbro, Aarhus, Elfelt nr. 035[1] |
| Genre | Dokumentarfilm |
| Instrueret af | Peter Elfelt |
| Udgivelsesdato |
1902 |
| Længde | 1 min. |
| Oprindelsesland |
Danmark |
| Tekniske data | 10 meter 35 mm 1,33:1 sort-hvid Stum |
| Links | |
|
på IMDb | |
| i DFI's filmdatabase | |
|
Information med symbolet | |
Handling
Filmen viser fodgængere og trafik på Sankt Clemens Bro i Aarhus i 1902. Kameraet er fast placeret ved sydenden af broen, og i baggrunden ses Aarhus Domkirke. I begyndelsen af filmen kører en hesteomnibus over broen. Trafikken domineres i øvrigt af fodgængere, hvoraf nogle ser på kameraet. Enkelte cyklister ses også.[2]
Baggrund
Hesteomnibussen i begyndelsen af filmen tilhørte Aarhus Omnibus-Selskab, der fra 1896 drev en enlig linje gennem byen fra Østbanetorvet til Frederiks Allé, fra 1901 forlænget til Lundingsgade. Driften blev indstillet i 1903, da Aarhus Elektriske Sporvej stod foran etablering.[3] Denne åbnede i 1904, og året efter var Peter Elfelt på ny i Aarhus, hvor han optog filmen Med Sporvogn gennem Aarhus' Gader, hvor blandt andet netop Sankt Clemens Bro passeres.
Referencer
- Den alternative titel er forkert. Det er en hesteomnibus og ikke en hestesporvogn, der ses i filmen.
- Referatet er delvist baseret på Det Danske Filminstituts referat.
- Århus Sporveje af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 30-35.
Eksterne henvisninger
- Sct. Clemensbro i Aarhus på Internet Movie Database (engelsk)
- Sct. Clemensbro i Aarhus på Filmdatabasen
- Sct. Clemensbro i Aarhus på The Movie Database (engelsk)
| | Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
