Secessio plebis

Secessio plebis var en uformel magtudøvelse af plebejerne i den romerske republik, en slags strejke. Under en secessio plebis ville plebejerne ganske enkelt forlade byen i stort tal og overlade al drift til patricierne (adelen). Af den grund betød en secessio at alle butikker og virksomheder blev lukket, og bydriften ophørte. Det var et vigtigt våben under stænderkampene, hvor plebejerne kæmpede om at få de samme politiske rettigheder som patricierne. Da plebejerne udgjorde majoriteten af bybefolkningen og stod for al produktion, måtte patricierne give efter.

Andre opslag hvori 'secessio' indgår
Secessio plebis, gravering af B. Barloccini, 1849.

Man er usikker på hvor mange secessio der var. Cary & Scullard hævder fem mellem 494 og 287 f.Kr.[1]

Litteratur
  • "The Growth of Plebeian Privilege in Rome", The English Historical Review No. II (April 1886)
  • Forsythe, G., A Critical History of Early Rome, Berkeley, 2005

Referencer
  1. M. Cary og H.H. Scullard (1980). A History of Rome. ISBN 0333278305.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.