Sekken
Sekken er en lille ø i Romsdalsfjorden i Molde kommune, Møre og Romsdal fylke i Norge. Den er 18,37 km² stor, og har ca. 150 indbyggere (2004), og ligger omkring 40 minutters færgetur fra Molde by. Det højeste punkt på øen er Tranhaugen på 304 meter.
| Sekken | |
|---|---|
![]() Sekken set fra Romsdalsfjorden | |
| Geografi | |
![]() | |
| Sted | Romsdalsfjorden i Molde kommune |
| Koordinater | 62°39′18″N 7°19′40″Ø |
| Areal | 18,45 km² |
| Højeste punkt | Tranhaugen (304 m) |
| Administration | |
| Land | Norge |
| fylke | Møre og Romsdal |
| Demografi | |
| Folketal | 150 (2005) |
| Befolkningstæthed | 8,1/km² |
Der går en 20 kilometer lang grusvej rundt på øen, som har børne- og ungdomsskole og børnehave, samt dagligvarebutikken Samsen, som fungerer ved hjælp af frivilligt arbejde.

Skolen og børnehaven har flere gange været truet af nedlæggelse som følge af nedskæringer i det kommunale budget, men dette har hver gang mødt modstand og demonstrationer fra folket på øen.
Håkon Herdebrei skal være blevet dræbt af Erling Skakke i et søslag ud for Sekken i 1162, og hvert år arrangeres der en vandretur på øen til minde om dette.
Navnet Sekken har ikke noget med en sæk at gøre, men kommer fra det norøne /sæ-kinn/, som betyder noget i retning af det bratte land som stiger op fra havet. Denne egentlige betydning vises også i måden den indfødte lokalbefolkningen udtaler navnet på øen: sekkjinn. Sekken er nemlig den stejleste og højeste ø i Romsdalsfjorden, mens de andre, som Veøya og Bolsøya, er relativt flade.
Eksterne henvisninger
- sekken.no
- Sekken.net
- Øya spleiset på ny butikk (Aftenposten) (Webside ikke længere tilgængelig)

