Skivekamille
Skivekamille (Matricaria discoidea), ofte skrevet skive-kamille, er en enårig plante i kurvblomst-familien. Blomsterkurven består kun af gulgrønne skivekroner. Planten har en aromatisk lugt.
| Skivekamille | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
| Slægt | Matricaria (Kamille) |
| Art | M. discoidea |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Matricaria discoidea DC. | |
| Synonymer | |
| Matricaria matricarioides | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
Skivekamille er en 10-25 centimeter høj, glat urt, der er grenet opefter og bærer 2-3 gange fjersnitdelte blade med trådsmalle afsnit. De blot 5 millimeter brede kurve har udelukkende rørformede, gulgrønne skivekroner, der er 4-tallige. Kurvbunden er mere eller mindre kegleformet og hul.
Udbredelse
Arten er hjemmehørende i Østasien og den vestlige del af Nordamerika. Herfra bredte den sig fra midten af 1800-tallet østpå i Nordamerika og derfra via botaniske haver til Europa, hvorfra den hurtigt spredte sig yderligere. Den findes nu over store dele af Jorden.
I Danmark er skivekamille meget almindelig nær bebyggelse. Blomstringen sker i juli til oktober.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
| Portal:Botanik |
