Skospænde
Skospænder er modeaccessories der blev brugt af både mænd og kvinder fra midten af 1600-tallet og op igennem 1700-tallet. Skospænder blev fremstillet af en række forskellige materialer som messing, stål, sølv eller forgyldt sølv, og skospænder til festtøj kunne være dekoreret med kvarts, rhinsten eller ædelsten som diamanter.[1]

Historie
Skospænder begyndte at erstatte bundne sko i midten af 1600-tallet:[2] Samuel Pepys skrev i sin Diary den 22. januar 1660 "Dette er dagen, hvor jeg begyndte at putte spænder på mine sko, som jeg købte i går hos Mr. Wotton."[3] Moden var i første omgang relativt sjælden, selvom en forfatter i 1693 skrev til en avis og klagede over, at den nye mode med spænder der erstattede bånd, sløjfer og hosebånd.[4]
Separate spænder forblev på mode indtil de blev opgivet sammen med højhælede sko og anden aristokratisk mode i årene efter den franske revolution,[5] selvom de forblev en del af ceremoniel- og hofbeklædning i et godt stykke ind i 1800-tallet.[6] I 1791 i Storbritannien gjorde leverandørerne af skospænder et forsøg på at ændre moden, ved at appellere til den daværende prins af Wales, prins George.[4] Prinsen begyndte at kræve, at de blev brugt ved hoffet, men det afholdt dog ikke den brede befolkning fra at gå væk fra skospænderne.[4] Det er blevet foreslået, at tilbagegangen fik producenterne af skospænder til også at begynde at producere smykker i stål.[4]
Galleri
Stålspænder til herresko, England, ca. 1777–1785 LACMA M.80.92.6a-b.
Spænder i sølv og stål til damesko, derkoreret med smykkesten, 1780–85. LACMA M.80.92.1a-b
Stålspænder til herresko, USA, 1780s. LACMA 42.16.23a-b.
Referencer
- Takeda and Spilker (2010), p. 183
- Tortora and Eubank (1995), p. 190
- "The Diary of Samuel Pepys". Hentet 16. april 2011.
- Clifford, Anne (1971). Cut-Steel and Berlin Iron Jewellery. Adams & Dart. s. 18-19. ISBN 9780239000699.
- Tortora and Eubank (1995), p. 272
- "Victoria and Albert Museum: Shoe Buckles". Hentet 20. april 2011.