Skudattentatet på en natklub i Istanbul
Skudattentatet på en natklub i Istanbul var et skudattentat, der fandt sted en time efter midnat 1. januar 2017 på natklubben Reina Club i den europæiske del af Istanbul i Tyrkiet.[1][2] Islamisk Stat hævdede efterfølgende, at de havde foretaget attentatet.[3]
| Skudanttentatet på natklub i Istanbul | |
|---|---|
![]() Natklubben Reina Club, hvor skyderierne fandt sted. | |
| Tid og sted | |
| Sted | Istanbul |
| Koordinater | 41°2'59.719"N, 29°1'57.432"E |
| Dato | 1. januar 2017 |
| Tidszone | UTC+3 |
| Overblik | |
| Mål | Natklubben Reina Club |
| Angrebstype | Skudattentat |
| Våben | AK-47 |
| Døde | 39 |
| Sårede | 70 |
| Terrorister |
|
|
Information med symbolet | |
Angrebet
Angrebet kostede 39 mennesker livet (heraf 16 udlændinge og én politibetjent[4][5]) og sårede 70 ud af ca. 700 tilstedeværende.[6] Angrebet, hvor gerningsmanden nåede at affyre mellem 170 og 180 skud, varede syv minutter, hvorefter gerningsmanden efterlod sit våben og stak af.[3] Ifølge nogle kilder var der to gerningsmænd, men den lokale guvernør siger, at der kun er én.[7] Gerningsmanden var ifølge nogle kilder klædt ud som julemand.[4] Senere viste det sig, at den formodede gerningsmand var optaget af natklubbens videoovervågning iført en nissehue.[8]
Ifølge Al Jazeera blev en gerningsmand dræbt, hvilket ikke er bekræftet af myndighederne, der til gengæld bekræfter, at der ledes efter en gerningsmand.[7] Tyrkiske medier har fået besked om ikke at dække angrebet. Dels fordi man dermed ville gå "terroristernes ærinde". Dels for ikke at sprede frygt i befolkningen.[5]
Ifølge naklubbens ejer var natklubben 7-10 dage i forvejen blevet advaret af den amerikanske efterretningstjeneste om, at der kunne komme et angreb, hvorfor der var sørget for ekstra beskyttelse.[9] Dette bliver dog afvist af den amerikanske ambassade i Tyrkiet, der dog siger, at de har udsendt en generel advarsel.[2]
Blandt ofrene var tyrkere, saudiarabere, marokkanere, libanesere, libyere, en israeler og en person med dobbelt belgisk/tyrkisk statsborgerskab.[2]
Referencer
- ritzau (1. januar 2017). "OVERBLIK: Skudangreb på natklub i Istanbul". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 1. januar 2017.
- Quass, Lisbeth (1. januar 2017). "Skudangreb i Istanbul: Flere ofres nationaliteter er offentliggjort". dr.dk. Hentet 1. januar 2017.
- Sæhl, Marie (2. januar 2017). "IS tager skylden for natklubangreb i Istanbul". dr.dk. Hentet 6. januar 2017.
- ritzau (1. januar 2017). "39 nytårsgæster er dræbt i angreb på tyrkisk natklub". jp.dk. Jyllandsposten. Hentet 1. januar 2017.
- Sæhl, Marie (1. januar 2017). "Øjenvidne slap uskadt: Min mand lagde sig oven på mig". dr.dk. Hentet 1. januar 2017.
- http://www.aljazeera.com/news/2017/01/istanbul-victims-reina-nightclub-attack-identified-170102040748058.html
- ritzau (1. januar 2017). "Medie: Mindst én gerningsmand er dræbt på natklub". jp.dk. Jyllandsposten. Hentet 1. januar 2017.
- Skjødt, Sabrina Uldbæk (1. januar 2017). "Tyrkisk indenrigsminister: Politiet leder efter én gerningsmand". dr.dk. Hentet 1. januar 2017.
- Sæhl, Marie (1. januar 2017). "Natklubejer: Efterretningstjeneste havde advaret om angreb på natklub". dr.dk. Hentet 1. januar 2017.
| | Spire Denne artikel om kriminalitet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
