Smoothie

Smoothie (af eng.: smooth; fin, cremet) er en cremet kold drink, der består af blendet frugt eller bær samt juice, yoghurt og/eller knuste isterninger. Konsistensen er tykkere end slush-drinks, men minder om en milkshake.

En jordbær-banansmoothie med yoghurt.

Smoothiens historie går tilbage til de sene 1960'eres USA, hvor isboder og helsekostforretninger begyndte at sælge dem. I løbet af 1990'erne og 2000'erne er smoothies blevet gradvist mere populære og fås nu både i de fleste supermarkeder og på caféer. Amerikaneren Stephen Kuhnau, der grundlagde franchisekæden Smoothie King, hævder at være opfinderen af smoothien.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.