Gyvelkvæler-familien
Gyvelkvæler-familien (Orobanchaceae) er en stor familie med ca. 100 slægter og 2000 arter. Det er mest flerårige, urteagtige planter eller sjældnere: buske, som er halvsnyltere. Flere grupper inden for familien har dog – uafhængigt af hinanden – udviklet helsnyltere [1]. Bladene er ofte tandede eller lappede, og blomsterne er hyppigt samlet i klase-agtige stande. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige med sammenvoksede kronblade, der danner et kronrør. Frugterne er kapsler med mange frø.
| Gyvelkvæler-familien | |
|---|---|
![]() Stor Skjaller i sit naturlige plantesamfund. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Orobanchaceae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Her nævnes kun de slægter, som er vildtvoksende eller almindeligt dyrkede i Danmark.
| Slægter |
- Sorttop (Bartsia)
- Øjentrøst (Euphrasia)
- Skælrod (Lathraea)
- Kohvede (Melampyrum)
- Rødtop (Odontites)
- Gyvelkvæler (Orobanche)
- Troldurt (Pedicularis)
- Skjaller (Rhinanthus)
Alle de nævnte slægter undtagen Orobanche har tidligere været klassificeret under Maskeblomst-familien.[2]
Note
- Nelson D. Young, Kim E. Steiner og Claude W. Depamphilis : The evolution of parasitism in Scrophulariaceae/Orobanchaceae: Plastid gene sequences refute an evolutionary transition series i Annals of the Missouri Botanical Garden, 1999, 86 side 876-893. Se et abstract online
- For eksempel i: Bo Mossberg og Lennart Stenberg, Den nye nordiske flora, 2. udgave, 1. oplag 2014, Gyldendal. ISBN 978-87-02-16426-8.
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
