Spøttrup (Skive Kommune)
Spøttrup er en lille bebyggelse ved Spøttrup Borg på halvøen Salling, beliggende 2 km vest for Rødding, 7 km nordvest for Balling, 20 km sydvest for Roslev og 19 km nordvest for Skive. Spøttrup hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte Spøttrup til Spøttrup Kommune, som den lagde navn til.
Denne artikel omhandler byen Spøttrup (Skive Kommune). Der er også andre byer med dette navn, se Spøttrup (flertydig).
| Spøttrup | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Banestien passerer hvor Borgen trinbræt lå | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
| ||||
| Region | Region Midtjylland | ||||
| Kommune | Skive Kommune | ||||
| Sogn | Rødding Sogn (Skive Kommune) | ||||
| Postnr. | 7860 Spøttrup | ||||
| Demografi | |||||
| Kommunen | 45.069 indbyggere (2023)[1] (2023) | ||||
| - Areal | 690,7 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Spøttrup Spøttrups beliggenhed 56°38′20″N 8°46′50″Ø | |||||
Spøttrup hører til Rødding Sogn (Skive Kommune). Rødding Kirke (Skive Kommune) ligger i Rødding. Spøttrup ligger ved Kås Bredning i Limfjorden.
Faciliteter
- Spøttrup Kulturhal har to store idrætshaller, cafe, fitnesscenter, et mødelokale til 16 personer og et lokale til 75 personer. Der kan laves arrangementer med op til 1000 personer.[2]
- I mange år er der afholdt Bispens Marked ved borgen – et middelaldermarked med gøglere, aktører og handelsfolk og kamp på turneringsbanen mellem riddere og heste i fuld rustning.[3]
- Lidt øst for bebyggelsen ligger Rødding-områdets naturbørnehave Grankoglen med 35 børn.[4]
Historie
Spøttrup fik trinbrættet Borgen på Vestsallingbanen (1924-66). Den 25 km lange asfalterede cykel- og vandresti "Vestsallingstien" følger banens tracé på 3½ km mellem den spredte bebyggelse Betryk og Fasanvej i Rødding.
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Spøttrup Kulturhal
- Museum Salling: Spøttrup Borg
- Vestsalling Skole og Dagtilbud: VSD Børnehaven Grankoglen
Eksterne kilder/henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.



.svg.png.webp)