Stigningsregn

Stigningsregn eller orografisk nedbør er regn der falder når en luftstrøm tvinges op over f.eks. et bjerg. Hvis luftstrømmen er umættet af-køles den først tøradiabatisk indtil dugpunktet med 9.8 grader C pr km, herefter sker det fugtadiabatisk og dampen fortættes til regn og temperaturen falder herefter kun 5 grader pr km. På den anden side ophører regnen og temperaturen stiger med 9.8 grader Celsius pr. km. Har den fugt adiabatiske opstigning strakt sig over eksempelvis 1000 m er temperaturen der faldet 5 grader. På den anden side af bjerget vil den nu tør adiabatiske luftstrøm øge temperaturen med 9.8 grader, dvs 4.8 grader varmere end på opstigningssiden. Strækker dette forløb sig over 2 km op og ned vil luften blive 10 grader varemere. Denne tørre og varmere vind, kaldes en føhnvind.[1]

Fodnoter
  1. Duus, Karsten; Ranfelt, Jesper; Sanden, Elsebeth; Witzke, Agnes. Alverdens Geografi (1. udgave), Geografiforlaget 2008, side 42. ISBN 87-7702-424-9.
ArtikelstumpSpire
Denne meteorologi eller vejr-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.