Stor regnorm
Stor regnorm (Lumbricus terrestris) er en op til 25 centimeter lang ledorm i familien regnorme. Den er udbredt i det nordlige Asien, Europa og Nordamerika. Stor regnorm er almindelig i Danmark og lever især i god muldjord på marker, i haver og løvskove. Forkroppen er rødlig eller violetbrun og huden er tydeligt iriserende.[1]
| Stor regnorm | |
|---|---|
![]() Stor regnorm anbragt på en stub. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Klasse | Oligochaeta |
| Orden | Opisthopora |
| Familie |
Lumbriculidae (Regnorme) |
| Slægt | Lumbricus |
| Art | L. terrestris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Lumbricus terrestris Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Levevis
Stor regnorm lever i 30-50 centimeter dybe gange i jorden, men finder sin føde om natten på jordoverfladen. Den består af plantemateriale, f.eks. visne blade, som den delvist trækker ned i jorden. Under ædningen aflægges ekskrementerne som nogle karakteristiske kugleformede klumper på overfladen.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
