Stryhns Gruppen
Stryhns Gruppen er en dansk fødevarekoncern, som producerer og markedsfører en række forskellige fødevarer under forskellige brands: Stryhn’s leverpostej, Graasten Salater, Langelænder pølser, K-Salat, Jensens Køkken saucer og Royal leverpostej. Siden 2008 er Stryhns ejet af norske Agra, som i forvejen ejede Graasten Salater fra 2003.
| Stryhns Gruppen | |
|---|---|
![]() Stryhns adresse i Roskilde | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform |
Aktieselskab |
| Grundlagt | 1941 |
| Grundlægger | Henry Stryhn |
| Hovedsæde |
Roskilde, Danmark |
| Nøglepersoner | Kristian Kornerup Jensen (CEO)[1] |
| Produkter | Fødevarer |
| Brands | Stryhn’s leverpostej, Graasten Salater, Langelænder pølser, K-Salat, Jensens Køkken saucer, Royal leverpostej |
| Regnskab | |
| Omsætning | >1 mia. DKK[2] |
| Resultat | 77,5 mio. DKK[2] |
| Organisation | |
Antal ansatte | <400[3] |
| Ejer | Agra |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer |
42155918 |
| OpenCorporates |
dk/42155918 |
|
Information med symbolet | |
Selskabets fabrik i Himmelev ved Roskilde er verdens største postej-fabrik.[4]
Historie
Stryhns blev grundlagt af Henry Stryhn i 1941, da han startede som selvstændig efter han havde været chauffør i Kødbyen i København. Han begyndte at producere leverpostej.
I en årrække blev leverpostejen produceret på Københavns Leverpostejfabrik på Amager, som Henry Stryhn købte sammen med sin kompagnon Martin Wienberg Hansen.
Stryhns etablerede en fabrik i Himmelev nord for Roskilde i 1956. I 1960'erne steg væksten hastigt. I 1978 overtog Henry Stryhns datter, Elsebeth, ledelsen af virksomheden.
Langelænder pølser blev købt af Stryhns i 1995. Det er grundlagt i 1980.
I 2008 blev Stryhns A/S opkøbt af den norske fødevarekoncern Agra og fusionerede med Graasten Salater AS. Graasten Salater blev grundlagt i 1947 af Johannes Rasmussen.[5]
I 2015 købte Stryhns Slagtermester Andersen og Royal Leverpostej.
I 2016 købte Stryhns Jensens Køkken, der producerer saucer og dressinger.
I 2017 opkøbte Stryhns K-Salat.
Markedsandele
I 2019 viste en undersøgelse, at 55% af danskerne jævnlig køber Stryhn's leverpostej. Af de omkring 2,8 mio. leverpostejsmadder, der bliver smurt årligt, er de 1,5 mio. med Stryhns. Stryhns er blandt de fem bedst kendte madvarer i Danmark.[4]
Referencer
- Ledelsen. stryhns.dk: Hentet 30/8-2021
- Flere leverpostejmadder giver rekordresultat hos Stryhns BT. Hentet 30/8-2021
- Om Stryhns Gruppen. stryhns.dk. Hentet 30/8-2021
- Mills-familiens danske postei-imperium. Finansavisen. Hentet 31/8-2021
- Historie og strategi. Stryhns.dk. Hentet 30/8-2021
