Suada Demirović

Suada Demirović (født 1980 i Gentofte[1]) er en billedkunstner.

Suada Demirović

Personlig information
Født 1980 Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Billedkunstner Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Demirović er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2010. Hun arbejder med tidsbaserede medier, håndtrykte teknikker og håndarbejde. Demirović har udstillet i Contemporary Culture KRAK i Bihać, på Charlottenborg og meter i København. I Danmark har hun lavet offentlig udsmykning for Odense Rigsarkiv, Rigsarkivet, Viborg og Forsyningstilsynet i Frederiksværk.[1]

I 2020 tildelte Statens Kunstfond Demirović et arbejdslegat på 50.000 kroner.[2]

Værker

Demirović bruger historieskrivning og erindring i sit arbejde med tidsbaserede medier, håndtrykte teknikker og håndarbejde.

Viftepalme 1895 fra 2016 er en glasudsmykning på Landsarkivet i Odense (Rigsarkivet, Odense).[3]

Hækling af kunstværket "Home – the terrible beauty of unbelonging"
Installation af "Home – The terrible beauty of unbelonging"

Home – the terrible beauty of unbelonging

Home – The terrible beauty of unbelonging er en installation af hæklet billedtæppe i metalring, udstillet i særudstilling Forbindelser - danske kunstnere fra det tidligere JugoslavienStatens Museum for Kunst i 2022. Billedtæppet hæklede Demirović sammen med sin mor, Murveta Bačevac. Det forestiller et verdenskort med kortlægning af familiens migrationsruter, som en måde at forbinde begivenheder fra egen families historie med de politiske forandringer i verdenshistorien.[1]

Demirović benyttede metalværkstedet på Statens Værksteder for Kunst til at konstruere metalringen.[4]

Ifølge Dagbladet Informations anmelder Bodil Skovgaard Nielsen var værket "En nænsomt udført metafor for migrationens konsekvenser, men egentlig også bare for erindring eller familieliv."[5]

Referencer

KunstnerSpire
Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.