Suldrup-stenen
Suldrup-stenen er en runesten, fundet i 1895 ved Suldrup Kirke. Under arbejdet med udtagelsen og opstillingen af Suldrup-gravstenen blev denne hidtil ukendte sten opdaget "paa Kirkegaarden 10 Al. fra Digets sydlige Mur og 4 Al. fra Vestdigets Mur." Stenen er opstillet på hovedet op ad våbenhusets ydermur.
| Suldrup-stenen | |
|---|---|
![]() Suldrup-stenen | |
| Fundet | 1895 |
| Fundsted | Suldrup |
| Rejst | 970–1020 |
| Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirkegårdsdige. |
| Højde | 127 centimeter |
| Bredde | 132 centimeter |
| Dybde | 26 centimeter |
| Placering | Suldrup kirkegård. |
| Stenart | Granit |
| DK-nr. | NJy 55 |
| DR-nummer | DR 138 |
| Danske Runeindskrifter | Suldrup-stenen i Danske Runeindskrifter |
Indskrift
| Translitteration | : riuskR : risþi : s(t)... ...R : ufah : bruþur : sin : |
| Transskription | {riuskR} rēsþi st[ēn] [æfti]R Ūfāg, brōður sinn. |
| Oversættelse | riuskR rejste [denne] (sten efter) Ufej, sin broder. |
Indskriften er ordnet i konturordning begyndende i nederste venstre hjørne og afsluttes med et kort runebånd inden for det første. Stenen er tilhugget, så en del af indskriften øverst i runebåndet mangler. Personnavnet riuskR er ukendt i runestenssammenhæng. Det ret udbredte tilnavn ÓfæigR betyder egl. "den som er bestemt til et langt liv".
Kilder
- Suldrup-stenen i Slots- og Kulturstyrelsens database
- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
- Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 175-176. København.
- Peterson, Lena 2007. Nordiskt runnamnslexikon, s. 171 og s. 301. Uppsala.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
