Sulina

Byen er ikke forbundet med det rumænske vejnet og er derfor kun tilgængelig med båd. Den var allerede en vigtig flodhavn i byzantinske og senere genova og tyrkiske riger. I det 19. århundrede var den sæde for Donaukommissionen. På grund af sin isolerede beliggenhed og opførelsen af nyere og større rumænske Donauhavne (f.eks. i Giurgiu eller Galați) mistede byen dog massiv betydning i det 20. århundrede. I dag er arbejdsløsheden omkring 40 %.

Det gamle fyrtårn fra 1887, nogle gamle villaer på kajen og den store kirkegård er vidnesbyrd om dens fortid. Sulina har mange kilometer sandstrand ved Sortehavet, men turismen er stadig i sin vorden.

Indtil 1948 tilhørte Slangeøen Rumænien og byen Sulina.

Kilometermarkeringen af Donau blev påbegyndt "ved mundingen nær Sulina". Med tiden blev yderligere områder aflejret i Donau-deltaet, så i dag ligger udmundingen i Sortehavet et par kilometer længere væk, "før" den dengang fastsatte kilometer "0". [3]

• 
  Sulina og Sulinamundingen (avisbillede 1859)
• 
  Det gamle fyrtårn, i drift fra 1887–1922
• 
  Donaukommissionens fyrtårn, i drift 1870–1983
• 
  St. Nikolaus og Alexander-katedralen

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sulina