Sundhedsret

Sundhedsret er en juridisk disciplin, der beskæftiger sig med juridiske spørgsmål relateret til sundhedsvæsenet, sundhedsvidenskabelig forskning, folkesundhed, lægemidler, bioteknologi og retsmedicin.[1][2] Disciplinen spænder på tværs af privatret og offentlig ret og beskæftiger sig blandt andet med organiseringen af offentlige og private aktører i sundhedsvæsenet, sundhedspersonales forpligtelser, patienters rettigheder, og regulering af adgangen til sundhedsydelser.[1][3]

Størstedelen af sundhedsretlig regulering finder sted gennem statslig eller delstatslig lovgivning, men stigende globalisering og fremkomsten af internationale menneskerettigheder og regionale samarbejder har medført en stigning i mængden af folkeretlige instrumenter der regulerer sundhedsretlige spørgsmål. Eksempler herpå er WHO's Internationale Sundhedsregulativ og Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin.[4] Supranationale organisationer såsom EU har også udstedt retsakter af relevans for sundhedsområdet.[5] Især folkesundhed er reguleret af EU's retsakter.[6]

Videre læsning

Mette Luise Andersen (2014): Kompendium i Sundhedsret. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-74-4

Referencer
  1. Elisabeth Rynning og Mette Hartlev, "Introduction" i Elisabeth Rynning og Mette Hartlev (red.), Nordic Health Law in a European Context: Welfare State Perspectives on Patients' Rights and Biomedicine (Brill 2011), s. 6.
  2. Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), s. 22.
  3. Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), kap. 2, 5, 7-15 og 17-18.
  4. Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), s. 45-48.
  5. Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), s. 48f.
  6. https://eur-lex.europa.eu/content/summaries/summary-29-expanded-content.html#arrow_2909
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.