Susilo Bambang Yudhoyono
Susilo Bambang Yudhoyono (født 9. september 1949 i Pacitan, Jawa Timur, Indonesien) er en indonesisk politiker og tidligere militærgeneral, der var Indonesiens præsident i perioden 20. oktober 2004 til 20. oktober 2014.
| Susilo Bambang Yudhoyono | |
|---|---|
![]() | |
| Indonesiens 6. præsident | |
|
Embedsperiode 20. oktober 2004 – 20. oktober 2014 | |
| Vicepræsident |
Jusuf Kalla (2004–2009) Boediono (2009–2014) |
| Foregående | Megawati Sukarnoputri |
| Efterfulgt af | Joko Widodo |
| Personlige detaljer | |
| Født |
9. september 1949 (74 år) Kelurahan Pacitan[1], Indonesien, Østjava, Indonesien |
| Politisk parti | Demokratiske Parti |
| Højde | 1,77 m[2] |
| Ægtefælle | Kristiani Herrawati (fra 1976) |
| Uddannelsessted |
Akademi Militer United States Army Command and General Staff College Fort Moore Webster University Institut Pertanian Bogor Ranger School United States Army Airborne School Institut Teknologi Sepuluh Nopember |
| Religion | Islam |
| Underskrift |
|
| Links | |
| Susilo Bambang Yudhoyonos hjemmeside | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Biografi
Yudhoyono kommer fra en familie af militærfolk og valgte selv en militær karriere. I 1973 blev han uddannet fra den indonesiske militærskole, og blev efterfølgende udstationeret i landets 305. bataljon i Østtimor. Det har været antydet, at han har medvirket til krigsforbrydelser under den indonesiske besættelse af området, men det er aldrig bevist. I 1995-1996 deltog han i FN's fredsbevarende styrker i Bosnien-Hercegovina.
Yudhoyono har flere gange uddannet sig i USA, bl.a. har han studeret ved US Command and General Staff College ved Fort Leavenworth i Kansas. Han har desuden en mastergrad i økonomi og ledelse fra Webster University, Missouri.
Han opgav militærkarrieren i 2000 og blev minister i Abdurrahman Wahids regering; først var han minister for minedrift og energi, senere sikkerhedsminister. Wahid risikerede i 2001 at blive stillet for en rigsret, og bad derfor Yudhoyono om at erklære landet i undtagelsestilstand. Det nægtede Yudhoyono, og måtte derfor forlade regeringen. Efter at Megawati Sukarnoputri blev valgt til præsident i 2002, fik han sin ministerpost tilbage. Han stillede selv op til præsidentvalget i 2004 og blev den første præsident, der blev direkte valgt af vælgerne. Yudhoyono blev genvalgt ved det følgende præsidentvalg i 2009 i første valgrunde med 60,8 % af stemmerne. Indonesiens forfatning tillader højst to embedsperioder for en præsident, hvorfor Yudhoyonos præsidentskab ophørte den 20. oktober 2014.
Referencer
- Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- www.jitunews.com, hentet 12. november 2018 (fra Wikidata).
