Svæveflyvecenter Arnborg

Svæveflyvecenter Arnborg er en dansk svæveflyveplads beliggende sydøst for Arnborg, og umiddelbart vest for Midtjyske Motorvejs afkørsel 15, ca. 15 km syd for Herning. Pladsen har en øst-vest-orienteret græsbane.

Historisk 2G-svævefly gøres klar til start ved banens vestende (2012).

Pladsen, som ejes og drives af Dansk Svæveflyver Union, kan benyttes af medlemmer af svæveflyveklubber tilknyttet unionen samt gæstende piloter. Ved pladsen findes hangarer, centerområde med briefing-rum, kontorer og køkken, hytte-område og campingplads.[1]

Pladsen anvendes som udgangspunkt for konkurrencer og kurser arrangeret af unionen.

Tre svæveflyveklubber har hjemsted på pladsen: Billund Svæveflyveklub, Jysk Aero Sport og SG-70.[2]

Referencer

  1. Arnborg Vejviser, besøgt 22. marts 2022.
  2. DSvU Unionshåndbog gruppe 298 - Klubadresser, besøgt 22. marts 2022.

56°00′40″N 9°01′00″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.