Svensk mesterskab i ishockey 1934

Det svenske mesterskab i ishockey 1934 var det 13. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. Mesterskabet havde deltagelse af 15 klubber og blev afviklet som en cupturnering med afslutning den 23. marts 1934.

Svensk mesterskab i ishockey
Sæson 1934
Sæson nr. 13
Periode ? - 23. marts 1934
Mester AIK (1. SM-titel)
Andenplads Hammarby IF
Tredjeplads Karlbergs BK
Nacka SK
Antal hold 15
Kampe spillet 14
Totalt antal mål 41 (2,93 pr. kamp)
Svensk mesterskab i ishockey

Mesterskabet blev vundet af AIK, som blev svenske mestre for første gang. Holdet havde tidligere været i én SM-finale, som de i 1930 tabte til IK Göta. I finalen vandt AIK med 1-0 over de foregående to sæsoners mestre fra Hammarby IF, der havde kvalificeret sig til slutkampen for fjerde sæson i træk, og femte gang i alt.

Finalen blev afviklet i Ispaladset i Stockholm under overværelse af 1.300-1.500 tilskuere. Kampens eneste, og dermed afgørende mål, blev scoret i anden periode af Olle Waldenström, der inden denne sæson var skiftet til AIK fra IFK Stockholm, og som tidligere havde vundet to SM-titler i 1929 og 1930 med IK Göta.

Resultater

Første runde

Dato Kamp Res. Perioder Tilsk. Spillested
Karlbergs BK - Södertälje IF 3–1
Södertälje SK - IK Sture 2–1
UoIF Matteuspojkarna - IK Hermes 2–0
Reymersholms IK - IK Göta 5–4
AIK - Djurgårdens IF 6–1
Nacka SK - IFK Mariefred 1–0
IFK Stockholm - Lilljanshofs IF 2–1

Kvartfinaler

Dato Kamp Res. Perioder Tilsk. Spillested
18. marts AIK - IFK Stockholm 3–0
Hammarby IF - Södertälje SK 2–1 0-1, 1-0, 1-0 800 Ispaladset
Karlbergs BK - UoIF Matteuspojkarna 2–0
Nacka SK - Reymersholms IK 1–0

Semifinaler

Dato Kamp Res. Perioder Overtid Tilsk. Spillested
20. marts Hammarby IF - Nacka SK 1–0 0-0, 0-0, 1-0 300 Ispaladset
21. marts AIK - Karlbergs BK 1–0 0-0, 0-0, 0-0 0-0, 0-0, 1-0

Finale

Dato Kamp Res. Perioder Tilsk. Spillested
23. marts AIK - Hammarby IF 1–0 0-0, 1-0, 0-0 1.300-1.500 Ispaladset

Spillere

AIK's mesterhold bestod af følgende spillere:

  • Tycho Bohman (1. SM-titel)
  • Herman Carlson (1. SM-titel)
  • Åke Ericson (1. SM-titel)
  • Karl Erik Fürst (1. SM-titel)
  • Axel Nilsson (1. SM-titel)
  • John Nilsson (2. SM-titel, havde tidligere vundet SM i 1924 med Södertälje SK)
  • Erik Persson (1. SM-titel)
  • Wilhelm Petersén (1. SM-titel)
  • Olle Waldenström (3. SM-titel, havde tidligere vundet SM i 1929 og 1930 med IK Göta)

Hammarby IF's sølvhold bestod af følgende spillere:

  • Stig Emanuel "Stickan" Andersson
  • Sven Bengtsson
  • Sven "Svenne Berka" Bergqvist
  • Ruben "Rubbe" Carlsson
  • Lennart "Joe" Hellman
  • Erik Jansson
  • Erik "Burret" Larsson
  • Bengt Liedstrand
  • Bertil "Berra" Lundell
  • Emil "Emma" Rundqvist
  • John Wikland
  • Sigfrid "Sigge" Öberg

Se også

  • Eliteserien i ishockey 1934

Kilder

Noter

    This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.