Swipp

Swipp var en betalingsapplikation, der blev udviklet i et samarbejde mellem Nordea, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sydbank, Jyske Bank og Lokale Pengeinstitutter. I app'en kunne private forbrugere foretage pengeoverførsler mellem konti ved hjælp af et mobiltelefonnummer. Systemet var et samarbejde mellem førnævnte pengeinstitutter og blev udviklet af det danske selskab Bankdata.[1] Danske Bank var oprindelig en del af samarbejdet, men valgte i 2012 at gå solo og lancere sin egen løsning − MobilePay.

Swipp
Udvikler(e) Bankdata[1][NB 1]
Udgivet 13. juni 2013.[2]
Status Lukket, 28. februar 2017
Operativsystem iPhone: iOS 5.0+
Android: 2.3.3+
Windows Phone 7.5+[NB 2][3]
Størrelse Varierende.[NB 3]
Tilgængelig på Dansk og Engelsk[4]
Type Integreret del af bankernes egne mobilbanker.
Hjemmeside swipp.dk

Swipp blev officielt udgivet den 13. juni 2013, da Jyske Bank opdaterede sin mobile platform.[2]

Swipp havde imidlertid vanskeligt ved at opnå markedsandele, og måtte konstatere, at markedet i vidt omfang foretrak Danske Banks mobilapp MobilePay.[5] Som følge af den manglende succes for Swipp trak Nordea sig ud af samarbejdet den 13. oktober 2016 for at tilslutte sig MobilePay i stedet,[6] og to uger senere meddelte Jyske Bank, at de ligeledes ville trække sig ud af samarbejdet.[7]

Swipp-samarbejdet ophørte i november 2016. Dele af produktet blev integreret i MobilePay. Forventet antal transaktioner i 2016 er 5 millioner i Swipp, og 180 millioner i MobilePay.[8] Den 1. december 2016 meddelte Swipp at man fyrede alle ansatte fra 1. marts 2017.[9] Pengeinstitutterne bag Swipp beslutter at gå ind i MobilePay-samarbejdet og meddeler, at Swipp lukker pr. 28. februar 2017.[10]

Se også

  • Paii - lignende løsning fra fire teleselskaber

Fodnoter

  1. Følgende banker står bag løsningen, der er udviklet af Bankdata: Nordea, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sydbank, Jyske Bank og Lokale Pengeinstitutter.
  2. Kun Jyske Mobilbank.
  3. Funktionen er en integreret del af de involverede bankers mobile bank-løsninger, hvorfor størrelse varierer.

Referencer

  1. Hvem står bag? Arkiveret 30. december 2013 hos Wayback Machine. Swipp. Hentet 29. december 2013.
  2. Banker klar med konkurrent til MobilePay. TV2 Beep. 13. juni 2013. Hentet 29. december 2013.
  3. Jyske Mobilbank. Windows Store. Hentet 29. december 2013.
  4. Mobilbank Arkiveret 30. december 2013 hos Wayback Machine. Nordea. Hentet 29. december 2013. (engelsk)
  5. Swipp erkender nederlag til MobilePay - men de har stadig ét våben, BT, 13.06.2016
  6. Frandsen, Caroline Gerd (13. oktober 2016). "Nordea dropper egen mobilbetaling og slutter sig til MobilePay". TV 2. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016. Hentet 27. oktober 2016.
  7. Allingstrup, Mads (27. oktober 2016). "Swipps fremtid er uvis". DR.
  8. "Banker giver Swipp dødstødet og vælger MobilePay: »Kunderne har talt«". Version2. Hentet 15. november 2016.
  9. Swipp fyrer alle ansatte. DR. Hentet 1/12-2016
  10. Nyhed fra Middelfart Sparekasse (27. december 2016): Swipp lukker den 28. februar 2017, hentet 30. december 2016
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.