Sylviasangere
Sylviidae (sylvia-sangere) er en familie af mindre spurvefugle. De lever især af insekter og er næsten alle udbredt i enten Europa, Asien eller Afrika. Familien omfattede tidligere alle arter af sangere (flere hundrede), men de fleste er siden 1980'erne flyttet til andre familier.
| Sylviidae | |
|---|---|
![]() Munk, Sylvia atricapilla | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Familie | Sylviidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Afgrænsningen af familien Sylviidae er stadig usikker og varierer alt efter autoritet. Nogle mener, at familien kun bør omfatte 3 slægter med 33 arter, mens andre f.eks. inddeler den i 20 slægter med i alt 70 arter.[1][2]
Danske sylvia-sangere
I Danmark findes fire almindelige ynglefugle. Det er alle trækfugle, der overvintrer mod syd, nogle i tropisk Afrika. Der er ofte forskel på de to køn, hvor hannen er den mest farvestrålende. Høgesanger var tidligere fast ynglende, mens de sidste fem arter i listen nedenfor er tilfældige gæster.
- Gærdesanger, Sylvia curruca
- Tornsanger, Sylvia communis
- Havesanger, Sylvia borin
- Munk, Sylvia atricapilla
- Høgesanger, Sylvia nisoria
- Hvidskægget sanger, Sylvia cantillans
- Sardinsk sanger, Sylvia sarda
- Sorthovedet sanger, Sylvia melanocephala
- Sortstrubet sanger, Sylvia rueppelli
- Asiatisk ørkensanger, Sylvia nana
Noter
- John H. Boyd: Taxonomy in Flux
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Arkiveret 18. februar 2013 hos Wayback Machine Fuglenes inddeling i ordner og familier
Kilder
- DK listen Arkiveret 5. september 2015 hos Wayback Machine Fuglearter truffet i Danmark
| | Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
