Tanafjorden

Tanafjorden (nordsamisk: Deanuvuotna) er en fjord i kommunerne Gamvik, Berlevåg og Tana, i Troms og Finnmark fylke i Norge. Fjorden strækker sig 66 km mod syd til bygden Smalfjord i bunden af fjorden og ligger mellem Nordkinnhalvøen i vest og Varangerhalvøen i øst.[1]

Tanafjorden
Smalfjorden i Tanafjorden
Smalfjorden i Tanafjorden
Overblik
Land Norge
Kommuner Gamvik, Berlevåg og Tana
Kommuner (Fylker) Troms og Finnmark
Type Fjord
Maks. længde 65 km
Maks. dybde 88
Oversigtskort
Tanafjorden ligger i Troms og Finnmark
Tanafjorden
Tanafjorden
Tanafjordens beliggenhed 70°49′36″N 28°31′33″Ø

Fjorden har indløb mellem Omgangsnæsset i vest og Skarvenæsset i øst. Tanafjorden har mange fjordarme og de fleste bosættelser ligger i bunden af disse. Bygden Store Molvik på østsiden er en af undtagelserne og Lávvonjárga en anden næsten helt mod syd i fjorden.

Af fjordarme ligger på på vestsiden Tyfjorden, Skardfjorden, Rafjorden, Hopsfjorden og Langfjorden, og på østsiden Trollfjorden. Fjorden deler sig i fem grene. Fra vest til øst er disse Vestertana, Tarmfjorden, Smalfjorden, mundingen af Tanaelven og Leirpollen.[2]

Riksvei 98 og Riksvei 890 går langs bunden af fjorden.

Kilder og henvisninger

  1. Tanafjorden på snl.no
  2. Tanafjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.