Tatzelwurm
Tatzelwurm er i alpin overtro et mystisk væsen, der ligner et firben, ofte med et kattehoved og en slangelignende krop. Væsenet, der ifølge overtroen skulle holde til i Alperne, skulle være giftigt, eller have evne til at angribe med sin giftige ånde. Anektdoter om mødet med væsenet kan findes i forskellige egne af Alperne, hvor vææsenet også kaldes Stollenwurm, Springwurm, Praatzelwurm og på fransk Arassas.[2][3][4] I Bayern og dele af Østrig kendes væsenet som Tatzelwurm,[5][6] og som Bergstutz i dele af Tyrol og i regionen omkring Salzburg.[5][7][8]
Beskrivelse af hævdet møde med en "bjergdrage" med kattehoved i de Schweiziske Alper omkring 1660.[1][2]
Væsenet skulle udstede en skrigende,[3] fløjtende[9] eller hvæsende[10] lyd.
Referencer
- Scheuchzer (1723), s. 395–396, fig. X. Scheuchzer (1746), s. 236–237
- Meurger & Gagnon (1988), s. 265.
- Lecouteux, Claude (2016). "Tatzelwurm". Encyclopedia of Norse and Germanic Folklore, Mythology, and Magic. Simon and Schuster. s. 344. ISBN 162055481X., apud Doblhoff (1896)
- Doblhoff (1896), s. 142, note 3 apud Kohlrusch (1854) apud Rochholz (1855) Aargauer Sagen. (tysk)
- Dalla Torre (1887), s. 214.
- Ley (1948), s. 131
- Doblhoff (1896), s. 144.
- Unger, Theodor (1903). "Birgstutzen". Steirischer Wortschatz als Ergänzung zu Schmellers Bayerischem Wörterbuch (tysk). Leuschner u. Lubensky's Universitäts-Buchhandlung. s. 85.
- Steub, Ludwig (1862). Wanderungen im bayerischen Gebirge (tysk). Fleischmann. s. 23.
Hauch und Anpfiff giftig sind
- Ley (1948), s. 133, 138.
- Bibliografi
- Dalla Torre, Karl Wilhelm von (1887). "Die Drachensage im Alpengebiet". Zeitschrift des deutschen und oesterreichischen Alpenverins. 18: 208-226.
- Doblhoff, Joseph von (1896). "Altes und Neues vom 'Tatzelwurm'". Zeitschrift für österreichische Volkskunde. I: 142-166, 261-265.
- Doderer, Heimito von (1996) [1959]. Schmidt-Dengler, Wendelin (red.). Die Wiederkehr der Drachen. C.H.Beck. s. 28ff.
- Doderer, Heimito von (1959). "Die Wiederkehr der Drachen". Atlantis: Länder, Völker, Reisen. 31: 101-150.
- Dübi, Heinrich (1940). "Von Drachen und Stollenwürmern". Schweizerisches Archiv für Volkskunde / Archives suisses des traditions populaires (tysk). 37: 150-164. Arkiveret fra originalen 17. marts 2018. Hentet 14. oktober 2020.
- Gribble, Francis Henry (1899). The Early Mountaineers. T. F. Unwin. s. 77–81.
- Kohlrusch, Clemens (1854). Schweizerisches Sagenbuch. ZR. Hoffmann. s. 47-49, 170.
- Ley, Willy (1948). The Lungfish, the Dodo & the Unicorn: An Excursion Into Romantic Zoology. Viking Press. s. 131-139.
- Meurger, Michel; Gagnon, Claude (1988). Lake monster traditions: a cross-cultural analysis. Fortean Tomes.
- Müller, Hans Richard (1973). "Scheuchzer's Dragons. An Entertainment". Swiss Review of World Affairs. XXIII (5): 23-26.
- Scheuchzer, Johann Jakob (1746). Natur-Geschichte des Schweizerlandes (tysk). Vol. 2. bey David Gessner. s. 236-237.
- Studer, Samuel (1814). König, Franz Niklaus (red.). Ueber die Insekten dieser Gegend und etwas vom Stollenwurm (Cannellée). Reise in die Alpen. F. N. König. s. 120-139.
- Tschaikner, Manfred (2016), "Drachen statt Hexen in der Freiherrschaft Sax-Forstegg", Werdeberger Jahrbuch, 29: 98-105
- Wyss, Johann Rudolf (1817). Reise in das Berner Oberland. Vol. 2. J.J. Burgdorfer. s. 422-424. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Wyss, Johann Rudolf (1817). Voyage dans l'Oberland bernois. Vol. 2. J.J. Bourgdorfer. s. 19-21. (French tr.)
Litteratur
- Schmeller, Johann Andreas (1836). "Der Stutzen (d)". Bayerisches Wörterbuch: Sammlung von Wörtern und Ausdrücken (tysk). Vol. 3. Cotta. s. 674.
- Senti, Alois (2001). Erfragte Vergangenheit: das Sarganserland in den Sagen und Anekdoten (tysk). Staatsarchiv St. Gallen. s. 359.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.