Ip-port
Nogle datanetprotokoller f.eks. IP/TCP og IP/UDP har et begreb der kaldes en port. Alt dataterminaludstyr, som skal kunne kommunikere via IP indenfor et givet netværk har en unik IP-adresse. En klient-IP-adresse med port eller en server-IP-adresse med port eller en peer-IP-adresse med port, kaldes for en socket, og den identificerer partikulært en TCP eller UDP dataforbindelse. For at kommunikere med servere eller andre computere skal man derfor bruge deres IP-adresse og portnummer.
De fleste internetadresser er symbolske og bliver slået op i en tabel i en DNS-server og oversat til en IP-adresse.
Et godt eksempel er, når man taster DNS-adressen da.wikipedia.org ind i browserens adressefelt. Så vil browseren som standard slå DNS-adressen op og få en IP-adresse tilbage. Browseren vil nu forsøge at lave en TCP-forbindelse med IP-adressen og port nr 80 på da.wikipedia.org WWW-server. Svarer serveren, fås en WWW-side i filformatet HTML eller XML. Navnet for internetadresser er URL og den fuldstændige adresse er: http://da.wikipedia.org:80/.
Her er en lille liste over hvad de forskellige TCP/UDP-porte som regel anvendes til[1]:
| TCP/UDP OSI lag 4 Port nr. |
TCP/UDP OSI lag 4- protokol |
OSI lag 5-7- protokol |
Hoved anvendelse |
Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 7 | TCP/UDP | Echo | Test | |
| 9 | TCP/UDP | Discard | Test | |
| 20 | TCP | FTP data | Filoverførsel | Ukrypteret (usikker) filoverførsel; firewall uvenlig, kræver ftp-proxy |
| 21 | TCP | FTP control | Filoverførsel | Ukrypteret (usikker) filoverførsel; firewall uvenlig, kræver ftp-proxy |
| 22 | TCP | SSH | bruges til sikker login | |
| 22 | TCP | SFTP | Filoverførsel | Secure-FTP Firewall venlig krypteret (sikker) filoverførsel |
| 22 | TCP | SCP | Filoverførsel | Firewall venlig krypteret (sikker) filoverførsel |
| 23 | TCP | Telnet | ||
| 25 | TCP | SMTP | Sende e-mail | |
| 37 | TCP/UDP | Tidsprotokol | (se også port 123) | |
| 41 | TCP/UDP | Grafik (ikke så brugt) | ||
| 43 | TCP | WHOIS | ||
| 53 | TCP/UDP | DNS | ||
| 70 | TCP | Gopher | Gopher-programmer | Tidligere meget brugt, nu ikke så brugt |
| 80 | TCP | HTTP | Webbrowser | Hyppigt anvendt (usikker) web-protokol |
| 101 | TCP | NIC host navn | ||
| 107 | TCP | Remote Telnet Service | ||
| 109 | TCP | POP2 | ikke så brugt | |
| 110 | TCP | POP3 | hente e-mail (mest) ukrypteret (usikkert) | |
| 115 | TCP | SFTP (Simple-FTP) | ikke så brugt, Se evt. også port 22 | |
| 119 | TCP | NNTP | Nyhedsgruppe-browser | Usikker nntp overførsel. Brugt. |
| 123 | UDP | NTP | Tidsprotokol | Anvendt |
| 143 | TCP | IMAP4 | hente e-mail (mest) ukrypteret (usikkert) | |
| 156 | TCP/UDP | Structured_Qurey_Language service | ||
| 194 | TCP | IRC | ||
| 220 | TCP/UDP | IMAP3 | Ikke særlig anvendt | |
| 389 | TCP/UDP | LDAP | Lightweight Directory Acess Protocol - anvendt | |
| 401 | TCP/UDP | UPS (teknik) | ||
| 443 | TCP | HTTPS | Webbrowser | Hyppigt anvendt krypteret (sikker) web-protokol |
| 464 | TCP/UDP | Kerberos (protokol) | Skift/sæt kodeord, anvendt | |
| 513 | TCP | Login | ||
| 513 | UDP | Who | ||
| 514 | TCP | Shell | ||
| 514 | UDP | Syslog | ||
| 540 | TCP | UUCP | Unix to Unix copy | |
| 548 | TCP | AFP | Apple filoverførsel | Apple Filing Protocol |
| 563 | TCP/UDP | NNTPS | Nyhedsgruppe-browser | NNTP over TLS/SSL Krypteret (sikker) nntp overførsel. |
| 691 | TCP | MS Exchange Routing | ||
| 873 | TCP | rsync | Filsynkronisering | filsynkroniseringsprotokol. Kan anvendes i Unix |
| 989 | TCP/UDP | FTPS data | Filoverførsel | FTP over TLS/SSL Krypteret (sikker) ftp-secure, men firewall inkompatibel |
| 990 | TCP/UDP | FTPS kontrol | Filoverførsel | FTP over TLS/SSL Krypteret (sikker) ftp-secure, men firewall inkompatibel |
| 991 | TCP/UDP | NAS, (Netnyheds Administrations System) | ||
| 992 | TCP/UDP | TELNETS | TELNET over TLS/SSL | |
| 993 | TCP | IMAPS | IMAP over TLS/SSL Krypteret (sikker) e-mail hentning | |
| 995 | TCP | POP3S | POP3 over TLS/SSL Krypteret (sikker) e-mail hentning | |
| 3389 | TCP | RDT | Fjernskrivebord | Microsoft fjernskrivebord |
| 5900 | TCP/UDP | VNC | Fjernstyring | Fjernstyring gennem f.eks. RealVNC eller TightVNC |