Tegner (slægt)

Tegner er en dansk slægt, der særligt er knyttet til Helsingør. Slægten Tegner føres tilbage til kronelensmand, brugsskriver ved Limhamn kalkbrud Joran Tegner (ca. 1650-ca. 1709), af hvis sønner øltapper i Malmø Isak Tegner (f. 1693) var fader til smed ved Bremerholm Christopher Tegner (d. 1763) og til skræddermester i København Martin Tegner (d. 1782), hvis sønner var stadsmægler i Helsingør, købmand, kgl. agent Isaach Wilhelm Tegner (1765-1820) og tømrer- og bådebyggermester sammesteds, kaptajn Friderich Christian Tegner (1770-1837); denne var fader til portrætmaler, litograf Christian Martin Tegner (1803-1881) og til litograf Isaac Wilhelm Tegner (1815-1893), hvis sønner var illustrator, professor Hans Christian Harald Tegner (1853-1932) og overretssagfører Georg Vilhelm Tegner (1850-1926); dennes datter, hofviolinistinde Hertha Christine Thode, f. Tegner (1884-1943) var enke efter den tyske kunsthistoriker, gehejmeråd Henry Thode (1857-1920).

For alternative betydninger, se Tegner (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tegner)

Ovennævnte agent Isaach Wilhelm Tegner (1765-1820) var fader til købmand i Helsingør Martin Peter Tegner (1796-1825) — hvis datter Wilhelmine Augusta Tegner (1822-1848) var gift med kommandør Johan Cornelius Tuxen (1820-1883) — til kommandør Peter Wilhelm Tegner (1798-1857) — hvis søn var kaptajn i Marinen Johannes Christopher Tegner (1829-1886) — og til kæmner i Helsingør Ludvig Ferdinant Tegner (1805-1893). Denne var fader til generaldirektør for Statsbanerne Isaac Wilhelm Tegner (1832-1909) — hvis søn var direktør Poul Martin Tegner (1874-1945) — og til premierløjtnant og kammerjunker, senere grosserer og direktør for Kjøbenhavns Handelsbank Jørgen Henry August Tegner (1843-1911), hvis sønner var grosserer Hans Tegner (1878-1948) og billedhugger Rudolph Christopher Puggaard Tegner (1873-1950).

Kilder

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.