Theia (planet)

Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden[1] i et gigantisk sammenstød. Sammenstødet skal have ødelagt Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til den nuværende måne, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.

For alternative betydninger, se Theia (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Theia)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig.

Ifølge teorien har Theia været på størrelse med Mars. Planeten er opkaldt efter titanen Theia i græsk mytologi, der fødte Månens gudinde Selene.

Se også

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.