Theodora Lang
Theodora Wilhelmine Linderstrøm Lang (3. maj 1855 – 16. december 1935) var grundlægger af Th. Langs Skoler i Silkeborg.
| Theodora Lang | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
3. maj 1855 Vemmetofte Sogn, Danmark |
| Død |
16. december 1935 (80 år) Silkeborg, Danmark |
| Gravsted |
Østre Kirkegård |
| Søskende |
C.F. Linderstrøm-Lang |
| Familie |
Karen Linderstrøm-Lang (niece) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
N. Zahles Seminarium (til 1882) |
| Beskæftigelse |
Skoleleder |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fortjenstmedaljen i guld (1907) |
|
Information med symbolet | |
Tidlige liv og uddannelse
Hun blev uddannet på Louise Westergaards privatlærerindekursus i København og virkede derefter i 7 år som huslærer. I 1881-82 var hun som elev omkring N. Zahles Skole og efter endt eksamen overtog hun en pigeskole i Silkeborg.[1]
Th. Langs Skoler
Allerede i 1886 stod den første bygning tegnet af Anton Rosen klar.[2] Theodora Lang lagde ud med en pigeskole, men udvidede hurtigt også at uddanne lærerinder startende med privatlærerinder, derefter forskolelærerinder og i 1896 lærerindeseminarieum og i 1907 dimissionsret til studentereksamen. Opbygningen af imperiet som kort er skitseret her blev til ved Theodora Langs stærke vilje og gode forbindelser i byen. Imperiet udvidedes hurtigt og de mange udgifter til bygninger kunne være vanskelige at løfte. Samarbejdet med kommunen skiftede med den politiske farve. I de første år anså kommunen Th. Langs skoler for at være et billigt alternativ til at udvide skolerne. Senere da der kom socialdemokrater for bordenden i byrådet opfattede man mere askolerne som privatskoler for det bedre borgerskabs børn.[1]
Kilder
- Theodora Lang på wikisilkeborg.dk hentet 21. marts 2024
- Th. Langs Skole, Silkeborg på danskefilm.dk hentet 21. marts 2024
Eksterne henvisninger
- Theodora Lang i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)
- Theodora Lang på gravsted.dk
