Thomas Holm
Thomas Holm (født 1978) er en dansk singer-songwriter.
| Thomas Holm | |
|---|---|
![]() | |
| Information | |
| Født |
1978 Kjellerup, Danmark |
| Oprindelse | Danmark |
| Genre | Pop |
| Beskæftigelse | Sanger, sangskriver |
| Aktive år | 2009 – 2014 |
| Pladeselskab | Copenhagen Records |
| Associeret med | Blunt |
| Eksterne henvisninger | |
| Thomas Holm på Facebook | |
Karriere
Holm er vokset op i Kjellerup og studerede statskundskab ved Københavns Universitet inden han begyndte sin musikalske karriere.
I 2002 deltog han i realityshowet Rock Idoler på TV3, der havde til formål at sammensætte er rockband. Thomas Holm blev valgt som forsanger i bandet, der fik navnet Blunt. Blunt udsendte singlen "You Don't Know" på Universal inden de gik i opløsning.[1]
Han debuterede med singlen "Nitten" i 2009, der har modtaget platin for 30.000 downloads.[2] Den nåede nummer 8 på den danske singlehitliste og var på listen i sammenlagt 22 uger.[3] Senere samme år medvirkende han på albummet En hyldest til Sebastian, hvor han sang en ny fortolkning af "80'ernes Boheme", der udkom første gang i 1983.
I januar 2010 medvirkede han på Haiti-støttesinglen "Skrøbeligt fundament". Debutalbummet Middelklassehelt, der er produceret af Henrik Balling, udkom på Copenhagen Records i april 2010. Det modtog tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA[4] med BT tildelte fire ud af seks stjerner.[5] Albummet affødte yderligere singlerne "Selvmord på dansegulvet", "Ikea", og "Lidt for lidt" i 2010. Singlen "Selvmord på dansegulvet" udkom også fra dette album og nåede nummer 33 på singlehitlisten.[6]
Privatliv
Thomas Holm er kæreste med sangerinden Fallulah.[7] Parret har sammen datteren Gloria fra 2016. I efteråret 2019 annoncerede parret, at de venter tvillingepiger.[8] Den 23. marts 2020 nedkom Fallulah med tvillingepiger.[9]
Diskografi
Album
- Middelklassehelt (2010)
Singler
- "Nitten" (2009)
- "Selvmord på dansegulvet" (2010)
- "Ikea" (2010)
- "Lidt for lidt" (2010)
- "Knep smerten væk" (2011)
- "Byen kalder" (2012)
- "Jul, For Helvede" (2014)
Kilder
- Klam konstruktion. BT.
- "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 21. oktober 2012.
- THOMAS HOLM - NITTEN (SONG). Danishcharts.com. Hentet 26/10-2018
- Thomas Holm: Middelklassehelt. GAFFA. Hentet 26/10-2018
- Henning Høeg (10. maj 2010). "Middelklassehelt". B.T. Hentet 21. januar 2012.
- THOMAS HOLM - SELVMORD PÅ ET DANSEGULV (SONG). Danishcharts.com. Hentet 26/10-2018
- "P3 Guld-vinder blev støttet af kæresten". Arkiveret fra originalen 23. januar 2011. Hentet 15. oktober 2012.
- Laura Rode Nygaard (4. oktober 2019). "Fallulah er gravid: 'Vi venter tvillinger'". Ritzau. BT. Hentet 9. april 2020.
- Nikolaj Vraa (12. april 2020). "Fallulahs store lykke: Se mine tvillinger". Realityportalen. Arkiveret fra originalen 12. april 2020. Hentet 12. april 2020.
Eksterne henvisninger
- Thomas Holms hjemmeside Arkiveret 5. august 2010 hos Wayback Machine
- Thomas Holm på Discogs
| | Spire Denne danske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
